Ugen i tech: I Kina sælger de en folde-bærbar, som resten af pc-branchen kunne tage ved lære af / Alt om Sonos rygtede Ultra-headset / Boeing dropper de flyvende taxaer

I Kina sælger de ny en folde-bærbar, som resten af pc-branchen kunne tage ved lære af / Alt om Sonos rygtede Ultra-headset / Boeing dropper de flyvende taxaer

Artikel top billede

(Foto: Huawei PR)

Ambitionerne fejler ikke noget hos kinesiske Huawei og deres netop frigivne top-hybrid: Matebook Fold.

Her diskes op med en tablet-bærbar hybrid, som får det aktuelle udbud herhjemme og i det øvrige Vesten til at blegne. Her tilbydes en kæmpemæssig 18 tommers skærm, som takket været en foldeanordning kan klemmes ned til minimal størrelse.

Til trods for sin store skærm fylder enheden ikke mere end en almindelig 13 tommers laptop, mens vægten holdes nede på 1,16 kilo. Batteriet på 76 Wh er væsentligt større end hvad 13” bærbar typisk får at rute med.

Selvom den kan glimre som bærbar, har den også mange herligheder som typisk er forebeholdt tablet-verdenen såsom pen, seks-dobbelte højttalere, fire mikrofoner og 8,0 megapixel frontkamera.

Selve processoren, Kirin X90, er udviklet af Huawei selv og kan ekviperes med enten 24 eller 32 gigabyte hukommelse og op til to terabyte hukommelse.

Ydelsesmæssigt er den ikke helt med aktuelle topprocessorer fra Intel, Qualcomm eller Apple, blandt andet grundet en bedaget 7nm-litografisk fremstilling.

Går næppe an herhjemme

Selvom hardwaren som sådan ikke fejler noget, er der mange grunde til at forudse, at Huaweis super-tablet vil fejle herhjemme.

Grundlæggende er styresystemet, HarmonyOS 6.1, ikke synderligt egnet til det store lærred. Det er en overbygning af Android, som til trods for mange års bestræbelser fra både Google, Huawei og Samsung ikke rigtig er lykkedes med at få app-udviklere og forbrugere til at tage det store lærred til sig.

En Windows- eller Android-version er ikke planlagt.

Prisen debuterer ved 24.999 yuan for 24 gigabyte ram samt en terabyte lager og går op til 29.999 yuan for topmodellen med 32 gigabyte ram og to terabyte lager. Det svarer til henholdsvis 23.950 og 28740 kroner.

Alt om Sonos rygtede Ultra-headset

En stribe af massive læk fra både de amerikanske telemyndigheder og X-kilden ’Billbil’ giver en række indsigter i hvordan Sonos’ kommende ’Ultra’ headset vil se ud og tilbyde.

Heriblandt stort set alt om enhedens farver, funktioner, pris og udgivelsesdato.

Prisen lander på 449 euro i Europa, hvilket gør den 50 euro billigere end den oprindelige Ace lanceringspris på 499 euro.

Til pengene tilbydes en enhed, som retter meget af det, som forgængeren blev kritiseret for: Støjdæmpningen skulle nu være op til dobbelt så effektiv, batteriet holder 35 timer med støjdæmpning slået til, mens der kan lynlades så tre minutter ved stikkontakten giver tre timers lyd.

Ud over sort og hvid kommer nu også en ny blågrøn farve ved navn Agave. Både ørepuder og batteri kan udskiftes på den nye model.

Annonceringen forventes at blive først september forud for en salgsstart 29. september.

Boeing dropper de flyvende taxaer

Den amerikanske flyproducent Boeing skrotter sine planer om at bygge flyvende taxaer selv.

Det understreges af ugens frasalg af tre datterselskaber til den californiske producent af elektriske flyvende taxaer, Archer Aviation.

Handlen omfatter Wisk Aero, softwarehuset SkyGrid og dronefabrikanten Insitu, der leverer langtidsflyvende militærdroner til det amerikanske forsvar.

Boeing tager til gengæld en ejerandel på 19,75 procent i Archer Aviation.

Salget lader Boeing koncentrere sig om kerneforretningen, hvor ordrebogen lyder på over 6.200 fly til en værdi af omkring 715 milliarder dollar.

Archer Aviation skal efter planen forsøge sig med sine første flyvetaxa-ruter i New York, Texas og Florida allerede i år.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse