Ugen i tech: Her er Bentleys første elbil: Her er selskabets 'lille grønne urbane SUV' / Nvidias næste GeForce-grafikkort kan være udskudt helt frem til 2028

Ugen i tech: Nu sætter Bentley med sin første elbil: Her er selskabets 'lille grønne urbane SUV' / Nvidias næste GeForce-grafikkort kan være udskudt helt frem til 2028

Artikel top billede

(Foto: Bentley PR)

Her er Bentleys første elbil: Her er selskabets 'lille grønne urbane SUV'

Det noble britiske bilmærke Bentley har i over 100 år gjort en dyd i at levere masser af kræfter, krom og luksus, mens der ikke blev skellet meget til øko-regnskabet.

Selskabet tager dog i skridt i den grønne retning i denne uge, ved at lancere sin første elbil, SUV’en ’Torcal’.

Samtidig bliver bilen mindre monumentale dimensioner end hvad selskabet plejer at levere, ved at være en ’Urban SUV’, som måler bare fem meter i længden. Det placerer den dermed under selskabets Bentayga SUV, som i dag måler mellem 5,12 og 5,32 meters længde.

El-Bentley’en deler platform med Porsche Cayenne, hvilket gør, at den vil dele 800V batteriarkitektur og et batteri på 113,2 kWh.

Her vil det føde en drivlinje på op til 876 hestekræfter, der kan mønstre hele 1350 Nm moment – hvilket vil gøre bilen til Bentleys kraftigste bil nogensinde.

I Torcal S-modellen vil det række til 0-100 km/t tider på under tre sekunder, mens rækkevidden ifølge Bentley skulle være på op til 600 kilometer i den mere afdæmpede normalvariant med bare 821 hestekræfter.

Lynopladning fra 10 til 80 procent tager samtidigt kun 16 minutter, lyder det.

Indvendigt bydes på et mere klassisk Bentley-udtryk, hvor læder og træfiner dominer – dog krydret med nogle buede skærme. Her kan alt fra sæder, klima, lys og lyd tilpasses, mens et stort Naim-anlæg med 28 højttalere, kan levere for 1.780 watt luksuslyd.

Og skulle stilheden blive for voldsom, har Bentley selvfølgelig også tænkt på det. Torcal får sin egen lydsignatur i form af en motorlyd bestående af et sammensurium af blandt andet trommer, bratsch og basguitar.

Udenpå kan der også tiltrækkes opmærksomhed ved frontgrillen karakteristiske frontgrill, som lyses op af 76 individuelle LED-lys.

Prisen starter i Storbritannien ved 173.000 pund, svarende til omkring 1,5 millioner kroner før danske afgifter og udstyr.

Den danske importør har endnu ikke offentliggjort en pris, men Torcal er allerede præsenteret på det danske marked og kan bestilles forud for en levering i andet kvartal 2027.

Nvidias næste GeForce-grafikkort kan være udskudt helt frem til 2028

Har du allerede sat penge til side til et GeForce RTX 60-kort til din kommende gamer-pc, er der udsigt, at de skal blive stående på kontoen nogen tid endnu.

Nvidias næste generation af grafikkort til gamer-brug kan nemlig være udskudt helt frem til 2028. Det hævder den normalt velorienterede Nvidia-lækker Kopite7kimi, som tidligere pegede på anden halvdel af 2027, skriver netmediet Toms Hardware.

Dermed kan selskabets aktuelle RTX 5000 serie, som debuterede i januar 2025, få exceptionel lang levetid på markedet i en tid, hvor særligt grafikkort møntet på AI-brug er i høj kurs.

AI-boomet har gjort Nvidias datacenterprodukter langt mere lukrative end gamingkort, samtidig med at mangel på blandt andet hukommelse og produktionskapacitet lægger pres på forsyningerne.

Fra Nvidias side foreligger der endnu ingen officiel lanceringsdato , mens selskabet heller ikke har bekræftet, at den kommende Vera Rubin-arkitektur bliver markedsført som GeForce RTX 60-serien.

For gamere kan det betyde færre store ydelsesspring de kommende år og fortsat ekstremt høje priser på topmodeller som RTX 5090.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S