Morgen-briefing: PostNord afprøver dronelevering / Snap åbner sit første danske kontor / Nu bliver det lettere at finde data fra det offentlige

PostNord afprøver dronelevering. Snap åbner sig første danske kontor. Nu bliver det lettere at finde data fra det offentlige. Google: Russisk militær samarbejder med civile hackere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens første morgen-briefing her fra Computerworld.

Denne uge er det Rasmus Ferdinand Ginman, der står tidligt op og sammenstrikker nyhedsbrevet med stort og småt fra it-landskabet.

Rigtig god læselyst

PostNord afprøver dronelevering

Måske er du ikke nødsaget til at være hjemme eller gå i pakkekiosken, når du modtage forsendelser med PostNord.

Selskabet er nemlig i færd med at teste levering via droner.

Denne uge har PostNord nemlig teste levering af pakker fra luften på tværs af sjælland, skriver TV 2.

Blandt andet blev en pakke afleveret til en privat bolig i Slagelse, efter at være lettet fra en postterminal i Køge.

"At afsøge mulighederne for dronelevering er spændende, men der er fortsat en del forhindringer på området, der begrænser brugen af teknologien i dag. Men hvem ved, hvordan det ser ud i fremtiden? Vi finder i hvert fald aldrig ud af det, hvis vi ikke gør os erfaringer med ny teknologi," siger Stine Sander, der er vicedirektør for pakker i PostNord Danmark.

Snap åbner sit første danske kontor

Snap Inc., der er selskabet bag Snapchat, åbner nu sit første kontor i Danmark.

Det nye kontor skal ledes af Lars Bo Jeppessen, der også har ansvaret for Snap Nordic-kontorerne i Norge og Sverige, oplyser selskabet i en meddelelse.

I Norden når Snapchat ud til otte millioner mennesker, hvoraf to millioner af dem er i Danmark. På verdensplan har selskabet over 600 millioner månedlige aktive brugere.

Udover at være et gratis produkt til den private forbruger gør Snapchat sig også i AR-virksomhedsløsninger uden for Snapchat-appen. Her kan virksomheder bruge AR på deres egne hjemmesider og apps til at levere kommerciel værdi, lyder det.

”Jeg er glad for, at vi udvider vores tilstedeværelse i Norden med et nyt kontor og team i København, som vil arbejde tæt sammen med teamene i Stockholm og Oslo. Dette skridt repræsenterer vores engagement i at tjene det blomstrende danske Snapchat-fællesskab og til at hjælpe lokale virksomheder og indholdspartnere med at nå vores meget engagerede lokale og globale publikum," lyder det fra lars Bo Jeppesen.

Nu bliver det lettere at finde data fra det offentlige

Nu bliver det langt nemmere at finde og bruge data fra det offentlige.

Med den nye hjemmeside Datavejviser.dk giver Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen borgerne mulighed for at søge på tværs af datasæt, som der udgives af den offentlige sektor, skriver Digitaliseringsstyrelsen i pressemeddelelse.

her påpeges det, at der både er data om vandmiljø, vejrdata, matrikelkort, befolkningsfremskrivninger og mere.

"Selv om vi ved lanceringen primært har beskrivelser af nogle af de data, der i forvejen bruges mest, tror vi, at mange allerede nu vil kunne finde vej til offentlige data, de ikke kendte til. Vi har løbende brugertestet portalen i forbindelse med udviklingen, men den egentlige test kommer nu, hvor vi lancerer den," lyder det fra Adam Lebech, viedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Google: Russisk militær samarbejder med civile hackere

Flere og flere beviser tegner nu det samme billede.

Google peger på, at pro-russiske hackere og internetaktivister i stor stil samarbejder med det russiske militær om at angribe mål, der knytter sig til invasionen af Ukraine, skriver Wall Street Journal.

Politikere og sikkerhedseksperter fra den vestlige verden er interesserede i at forstå denne forbindelse til det russiske styre, da det kan hjælpe til at forklare Ruslands intentioner både i og udenfor Ukraine, lyder det.

Dette er ikke blevet mindre relevant af, at det russiske militær kom i modvind sidste uge, hvorefter præsident Putin valgte at ommobilisere hæren.

Gennem hele konflikten er der blevet advaret om, at russiske hackere muligvis ville angribe Ukraines allierede ved at gå efter kritisk infrasruktur og regeringsorganer.

Det er Googles interne cybersikkerhedsgruppe, Mandiant, der har observeret linket mellem de pro-russiske hackergrupper og Kreml.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S