Det er blevet langt mere interessant at være på udkig efter ny processor til ens maskine.
AMD og Intel giver hinanden kamp til stregen og puffer teknologien stadigt hurtigere frem, mens flaskehalsene i produktionsleddet synes at være rettet ud.
13. generation af Intels efterhånden velprøvede Core-familie er da derfor også en af selskabets mest interessante processorer til dato – på både godt og ondt.
Mød krabaten
Core familiens nestor hedder Core i9-13900K.
Den er en heftig sag, der byder på hele 24 processorkerner, otte performance-kerner med dual-threading samt 16 mere strømeffektive kerner uden.
Resultatet er, at processoren her kan arbejde med 32 opgaver på én gang – ligesom den oplagte konkurrent fra AMD i topmodellen Ryzen 7950X.
Her giver Intel dog processoren mulighed for at snurre med op til 5,8 GHz, mere end nogen processor til dato.
Høje frekvenser har dog den indbyggede ulempe, at strømforbruget stiger eksponentielt i takt med frekvensen, hvilket afspejler sig i det maksimale strømforbrug som Intel oplyser til 253 watt.
Genanvender sokkel
I praksis skal derfor heller ikke forventes at processoren til tid og evighed vil kunne snurre med topfart, for i9-processoren er som sin forgænger designet til at virke med 125 watt køleløsninger.
Her genanvender Intel samtidig samme sokkel som forgængeren, hvorfor du ikke partout skal investere i et nyt bundkort og den nye DDR5 hukommelse, for at komme i gang med din nyerhvervede processor.
Hvordan yder den så?
Den er lynende hurtig. Sammen med AMD’s nye stormester Ryzen 7950X byder den på hidtil uset performance og et gevaldigt løft over de forrige generationer.
I professionelle applikationer såsom Cinebench renderingstest, yder den mellem 10 og 46 procent højere end sidste års topmodel fra Intel.
Set i forhold til AMD’s rival er performance-forskellene minimale, om end Intel vinder en marginal sejr i netop denne benchmark.
Når det gælder videokomprimering i et program som Handbrake tager Ryzen 7950X teten, mens den forrige generation distanceres stort.
Intel synes dog generelt at hive flere sejre over sin umiddelbare rival fra AMD. Det ses i den omfattende benchmark-serie fra PugetBench, hvor Adobe-pakkens udbredte programmer benchmarkes.
Her noteres det, at Intel vinder stort i discipliner såsom videoredigeringsprogrammet Permiere Pro og billedbehandlingsprogrammet Adobe Lightroom.
Når AMD vinder i billedredigeringsprogrammet Photoshop eller Procyons Microsoft 365 kontorbenchmark er AMD kun et mulehår foran Intels nye stjerne-cpu.
I sidste instans er det dog hvilket program, du benytter, der afgør hvorvidt det er Intels nye top-processor eller AMD’s ditto, der vil være bedst for dig.
Intel vinder bare i de fleste kategorier.
Lidt af en spillefugl
Når der skal games er Intels nye processor ikke bare godt med, den dominerer i samtlige spilkategorier.
Core i9-13900K vinder ganske enkelt i alle de 11 testdiscipliner som processoren er afprøvet i.
Forskellene i forhold til de øvrige konkurrenter er dog ikke enorm, hvorfor man sandsynligvis vil hive mere performance ved at investere i et kraftigere grafikkort end ens nuværende.
Der, hvor det rigtig kniber
Intel Core i9 13900K er på de fleste parametre, den hurtigste processor du kan opdrive.
Men ydelsen er kommet på bekostning af et eksploderende strømforbrug.
I en disciplin som renderingstesten Blender, kan ens system trække op til halvanden gange mere end AMD’s rival i Ryzen 7950X.
Det totale systemforbrug flirter med de 490 watt, mens AMD-system bruger omkring 330 watt.
I standard-indstillingen ved maksimale 253 watt, rammer det samlede forbrug stadigt voldsomme 420 watt.
Smid et kraftigt grafikkort ind i den ligning, og så kan dit system nærme sig et forbrug på op imod en hel kilowatt i timen. Det vil kunne ses i din næste elregning.
Ekstremt strømforbrug har også den ulempe, at det giver nogle følgeproblemer, såsom behovet for ekstra køling – særligt om sommeren, mens du samtidig skal have et kabinet, et bundkort og en strømforsyning, som kan håndtere det vilde forbrug.
Ikke nok med det – du skal overveje om din elinstallation overhovedet kan håndtere det store forbrug, hvis du har andet tungt eldrevet grej, der kører over samme gruppe.
Déjà vu
Intel gør det igen. Indtager tronen for markedets hurtigste cpu.
Men måden som Intel gøre det på, ved nærmest sanseløst at lade sin processor overforbruge af strømmen er uskøn. Nærmest lidt desperat.
Det vækker minder til dengang i starten nullerne, hvor også AMD udfordrede Intel mere end hvad selskabet helt kunne matche. Pentium 4 ’Prescott’ generationen blev dengang kendt for at være en ilter størrelse, som lignende et desperat forsøg på at matche AMD’s mere effektive Athlon 64 arkitektur.
Desperationen fra dengang synes at tone frem igen, mens den næste generation ’Meteor Lake’ lader vente på sig.
