It-distributør tilbage på ret kurs

It-distributøren SEC Datacom har på papiret tabt 45 procent i omsætning, men er ifølge direktøren på vej mod tidligere tiders indtjeningsniveau. For et år siden valgte den nordsjællandske distributør af netværks- og sikkerhedsprodukter helt at lukke selskabets internationale afdeling for volumensalg uden dog at fyre medarbejderne.

Distributøren SEC Datacom har i det seneste halve år oplevet en fremgang i omsætning og indtjening på omkring de 18 procent.

Halvårsresultatet for anden halvdel af 2004 er et plus på 2,2 millioner kroner før skat.

Fremgangen er en væsentlig ændring af kursen i forhold til de tørre tal i selskabets seneste regnskaber. På papiret har SEC Datacom således tabt 45 procent af omsætningen de seneste tre år frem til 2003/2004.

Nedgangen i omsætningen skyldes dog ikke, at kunderne har vendt selskabet ryggen, pointerer selskabets administrerende direktør og indehaver Lars Zinglersen.

Derimod har selskabet gradvist skruet ned for aktiviteter og ved årsskiftet sidste år helt aflivet en efterhånden noget vraltende tidligere guldkalv, den internationale afdeling for volumensalg.

- Volumenforretningen har været for nedadgående og under stærkt pres på grund af mange aktører i markedet og faldende priser. Det har vi taget den fulde konsekvens af og helt lukket afdelingen ned, siger Lars Zinglersen.

- Det har været sjovt og givet os en god indtjeningsstøtte i de generelt magre år efter 2000, men nu er det altså slut, og volumensalg er på ingen måde vores hovedforretning, fortsætter han.

Fokus uden fyringer

I stedet har SEC Datacom sat fokus på kerneforretningen på det danske marked, grossistsalget af komponenter og software til løsninger inden for software og komponeter til netværk og sikkerhed.

I stedet har SEC Datacom sat fokus på kerneforretningen på det danske marked, distribution af løsninger inden for netværk og sikkerhed.

De tidligere medarbejdere, de såkaldte brokere, i den internationale afdeling for volumensalg er opslugt i den øvrige organisation, så selskabet holder seneste tre års niveau på 28 medarbejdere.

SEC Datacom A/S Årsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Bruttoresultat13,719,4
Resultat af primær drift (EBIT)1,66,7
Resultat før skat 1,55,5
Resultat1,04,8
Egenkapital11,910,9
Antal ansatte2828

- Fokus for alle er nu rettet mod de danske forhandlere, og det, kan vi se, betaler sig, siger Lars Zinglersen.

Direktøren forventer, at SEC Datacom til næste og næste år igen vil være tilbage på virksomhedens "normale" indtjeningsniveau på mellem tre og fem millioner kroner før skat.

Lars Zinglersen overtog i 2003 hele forretningen efter, at partner Poul Erik Gedde solgte sin andel.

Poul Erik Gedde startede senere samme år Ramexperten og har efterfølgende dannet makkerskab med John Rasmussen, tidligere John Trolle Fra Memory Card.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub