Folketingskandidater flopper totalt på nettet

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Valg:</b> Trods varsler om optrapning af valgkampen på nettet de næste tre til fire uger flopper politikerne i synlighed på Google, der er danskernes foretrukne søgetjeneste på nettet. Regeringspartiet Venstre er med sin strategi oven i købet på vej mod større usynlighed på nettet.

Partierne og politikere har allerede tabt første runde i kampen om at erobre stemmer på nettet.

Som trøst skal det dog siges, at de er stort set fælles om at være kommet skidt ud af starthullerne.

Søgninger på Google, danskernes mest foretrukne søgemaskine på nettet, på noget så generelt som "valg" og "folketingsvalg" giver magre resultater. Faktisk er kandidaternes og partiernes valgtemaer stort set usynlige.

- Vi ved, folk farer ud på søgemaskinerne for at søge informationer, lige så snart der er store begivenheder som et folketingsvalg. Det mindste burde da være at gøre opmærksom på de valgrelaterede sider, siger Mikkel deMib Svendsen, produktchef og partner i Redzone Global, der arbejder med optimering af synlighed på nettet.

Valg i 2001 ligger foran
Han har siden mandag - dagen før valget blev udskrevet - fulgt med i politikernes synlighed på nettet.

Og partiernes og politikernes hjemmesider om det aktuelle valg falder langt tilbage i søgeresultaterne. I flere tilfælde bliver de endda overhalet af henvisninger til sider, der handler om folketingsvalget i 2001.

Partierne og folketingskandidaterne har ellers allerede udråbt internettet som den store kampplads - ikke mindst efter det blev tillagt stor betydning for stemmefiskeriet til præsidentvalget i USA i november sidste år.

Søgemaskiner overset

Partierne og kandidaterne har da også lagt mange nye sider ud på nettet og introduceret helt nye sites.

De har imidlertid ikke fået indrettet siderne efter, at de skal være søgevenlige for søgemaskinerne, mener søgeeksperten.

- Hvis hjemmesiderne havde en ordentlig publicering, som søgemaskinerne kunne forstå, ville informationen kunne findes senest 24 timer efter, den er lagt på, siger Mikkel deMib Svendsen.

Han peger blandt andet på manglende brug af enkel tekst med relevante søgeord og enkle henvisninger fra forsiderne, som søgemaskinerne kan forstå. Søgemaskinerne læser nu en gang hverken flash-spil eller tekst, når den fremstår som grafik

Venstre forsvinder

Og så har regeringspartiet Venstre ifølge søgeeksperten valgt en strategi, der er på vej til at udviske partiets synlighed på søgemaskinerne helt.

Partiet har introduceret et særligt valgsite, som brugeren automatisk omstilles til, når der bliver slået op på partiets traditionelle adresse www.venstre.dk.

Men søgemaskinerne kender ikke i forvejen til det nye valgsite www.venstre-valg.dk. Partiet stiller sig dermed bagest i køen, når der bliver søgt på relevante valgord.

- Den er slem, konstaterer Mikkel deMib Svendsen.

Partierne og kandidaterne kunne med en ordentlig forberedelse have sikret sig synligheden. Med tre til fire uger til valget er det løb imidlertid mere eller mindre kørt.

Få køber links

Kun enkelte er ude med snøren og har købt sponsorerede links, som ellers er den hurtige vej til synlighed.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre og en enkelt kandidat fra Ringkøbing Amt, socialdemokraten Niels Rasmussen, har således sikret sig sponsorerede links på forskellige søgeord, blandt andet "folketingsvalg" og "indvandrerpolitik".

Men nogen kamp, som politikerne ellers har varslet på nettet, ligner det langt fra, mener Mikkel deMib Svendsen.

Under præsidentvalget arbejdede han for Demokraterne i USA med at undersøge John Kerrys synlighed på nettet. Dengang var konklusionen, at masser af åbenlyse muligheder stod pivåbne og uudnyttede hen.

Indtil videre konstaterer Mikkel deMib Svendsen, at de danske politikere følger samme kurs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere