SP&P satser på Region Sjælland

Med både Roskilde og Vestsjællands amter i den nuværende kundeportefølje ser den midtsjællandske IT-virksomhed SP&P et stort potentiale for vækst i den nye Region Sjælland.

Sammenlægningen af tre nuværende amter til den nye Region Sjælland giver it-virksomheden SP&P Unlimited i Sorø gode udsigter til nye opgaver.

SP&P er i dag leverandør af logistik og service til Roskilde og Vestsjællands amter, der sammen med Storstrøms Amt bliver til Region Sjælland fra januar 2007.

- Vi har et tæt samarbejde med to af de tre amter i den nye Region Sjælland. Det er en position, som vi vil satse på at udbygge, så vi også bliver en naturlig samarbejdspartner for administrationen i den nye sjællandske region, der får hovedstad i vores egen hjemby Sorø, siger administrerende direktør, Steffen Pedersen.

Udover den nye amts-struktur har SP&P øget virksomhedens fokus på kommunerne i Vestsjælland, der for manges vedkommende står foran sammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen.

Hurtig vækst

SP&P Unlimited udspringer af en tidligere virksomhed med blandt andre Steffen Pedersen i ledelsen.

Siden september 2003 har han som administrerende direktør stået i spidsen for SP&P, der ifølge direktøren de forgangne 15 måneder har haft en omsætning på cirka 35 millioner kroner og et overskud på cirka en million kroner.

- Vi er meget stolte af resultatet, der skal ses i lyset af en generelle træghed i markedet og det faktum, at vi stort set begyndte fra bunden, da jeg begyndte for mig selv i september 2003, siger Steffen Pedersen.

Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere i Sorø. Større opgaver løses i samarbejde med partnervirksomheder med forskellige specialer og til 10 ansatte.

- Vores kunder har fundet ud af, at størrelsen på deres samarbejdspartner på it-området ikke nødvendigvis er direkte proportional med de fordele, de kan opnå. Vi kan tilbyde en anden form for nærhed og fleksibilitet end mange af vores større konkurrenter, siger Steffen Pedersen.

Flere mindre virksomheder

SP&P?s fortsatte udvikling skal ifølge direktøren ske gennem en øget indsats for at skaffe nye kunder blandt mindre og mellemstore virksomheder.

Virksomheden har allerede i dag specielt på Sjælland mange kunder i denne kategori og betjener endvidere en række dyrlæger i hele landet med en løsning specielt udviklet til denne kundegruppe.

- Vores tilgang til kunderne er ikke så produktstyret. I stedet prøver vi i første omgang at få et kendskab til hele virksomheden, så vi kan bidrage til udviklingen ved i højere grad at inddrage almindelig forretningsforståelse i vores rådgivning om drift og teknik, siger Steffen Pedersen.

Udover levering af it-infrastruktur og service er SP&P Unlimited i begyndelsen af året gået ind på markedet for design og implementering af større websites.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S