I nyindrettede lokaler på Danmarks Tekniske Universitets campus har Image Metrologys seks medarbejdere til huse. Nærmere bestemt i forskerparken DTU innovation.
Jan Friis Jørgensen, der er direktør i Image Metrology, er fra Aalborg, og det var også her, han tog uddannelsen som civilingeniør.
? Jeg tilbragte otte år i erhvervslivet som softwareingeniør, inden jeg begyndte på mit erhvervsforskningsprojekt. Og det var i de år min ide til teknologien opstod, siger Jan Friis Jørgensen.
Jan Friis Jørgensen arbejdede for DME (Danish Micro Engineering) og var med til at udvikle Danmarks første kommercielle SPM-system (Scanning Probe Microscopes)
Føler atomer
Et SPM-system består blandt andet af et mikroskop, der skanner overfladen med en ekstremt fintfølende sonde, der i de fleste tilfælde er lavet af silicium og kan gengive en overflade helt ned på atomarniveau.
Springet fra erhvervsliv til forskning skete, da DTU slog et erhvervsforskningsprojekt op, der omhandlede billedbehandling og SPM-mikroskopi. Det skete i samarbejde med DME, som Jan Friis Jørgensen allerede arbejdede for.
Det gav ham muligheden for at forme projektet stort set efter sit eget hoved.
| Billed genereret af Image Metrologys software, der forestiller en molybdenum disulfide (MoS2) nano-klynge på guld. (Foto: Aarhus Universitet, Center for Atomic-scale Materials Physics ) |
Vigtig visualisering
? Vi må erkende, at visualiseringen er en meget vigtig del, hvad enten det er i industrien eller i den akademiske verden, der er tale om. Alle vil gerne kunne gengive deres billeder på en overbevisende måde, siger Jan Friis Jørgensen.
? Jeg havde egentlig allerede et program kørende i 1993, og jeg overvejede da også mulighederne for en kommercialisering. Men timingen var ikke god, for der var ikke ganske enkelt ikke mikroskoper nok i omløb dengang, siger Jan Friis Jørgensen.
Softwaren blev strømlinet yderligere, da Jan Friis Jørgensen tog en post.doc-grad på NIST (National Institute of Standards and Technology) i USA og fik muligheden for at arbejde videre med sit projekt.
På NIST havde de flere og bedre mikroskoper. Når mikroskoperne får en højere præcisionsgrad, får de et lavere støjniveau, og softwaren skal kunne beregne tallene endnu mere præcist for at fjerne støj og på den måde forbedre billedet.
Langsom start
Image Metrology blev stiftet i december 1998 efter, at en markedsanalyse pegede på, at der var grobund for en virksomhed.
| Jan Friis Jørgensen |
Han mener, at det er blevet undervurderet, hvad det koster at udvikle og udbrede nye teknologier som eksempelvis nano-teknologi. Jan Friis Jørgensen pointerer, at der i Danmark kun bruges peanuts i forhold til, hvad der bruges i udlandet.
At nano-teknologi stadig træder sine spæde barneskridt herhjemme betyder, at Image Metrology eksporterer 98 procent af sin software. En del går til resten af Europa, men de store aftagere er USA og Asien. Jan Friis Jørgensen vurderer, at Kina kan blive det nye store marked, men det er Japan, der dominerer det asiatiske marked.
Mere markedsføring
? Image Metrology sidder på mere end 20 procent af verdensmarkedet, men det er ikke fordi, at de resterende 80 procent af kunderne har valgt en anden leverandør. Der er mange, der endnu ikke har oplevet behovet for en anden billedbehandlingssoftware end den, der bliver leveret med mikroskopet, siger Jan Friis Jørgensen.
Jan Friis Jørgensen erkender, at det langt hen af vejen handler om markedsføring og om at få fortalt folk, at de kan få mere ud af billederne. Målet er at få flere mikroskopleverandører til at levere deres produkter sammen med Image Metrologys software og derved opnå en endnu større markedsandel.
For at udbrede nano-teknologi herhjemme er det nødvendigt med såvel grundforskning som anvendt forskning. Der skal mere fokus på slutproduktet. Det skal gøres mere attraktivt for industrien at deltage, fordi det kan være med til at skabe flere virksomheder.
Jan Friis Jørgensen er ikke færdig med at få nye ideer, men det er sikkert, at han ikke selv vil starte nye virksomheder. Det er mere sandsynligt, at han vil arbejde i en rolle som konsulent, hvor de internationale erfaringer kan komme til deres ret.
? Jeg foretrækker at være opfinder og iværksætter i stedet for forsker, for det tager simpelthen for lang tid. Når man gør det, jeg gør, så handler det om den rigtige ide og om modet til at springe ud i det, siger Jan Friis Jørgensen.
