Firmaer vil have nye sikkerhedsløsninger

En traditionel firewall og antivirus er ikke nok. Kunderne hos Dubex køber stadig flere forskellige former for sikkerhedsløsninger, og sikkerhedsfirmaet må forlænge hylderne til de stadigt flere produkter, der kommer i handlen.

Virksomhederne køber stadig flere forskellige former for sikkerhedsløsninger.

Det mærker sikkerhedsfirmaet Dubex, der tilsvarende har et stadig bredere sortiment af sikkerhedsløsninger på hylderne.

- Sikkerhedsmarkedet er i det hele taget blevet meget mere differencieret, siger Klaus Kongsted, administrerende direktør for Dubex.

Scanning er en ny ting
Ifølge direktøren var der ikke mange, der for bare et eller to år siden seriøst overvejede at scanne al web- og emailtrafik for andet end virus. Men det gør de i dag.

Der skal scannes email for spam, lukkes af for pornografisk indhold, eventuelle bagdøre til systemerne skal findes og lukkes, pågående spionprogrammer fra medarbejdernes trafik på internettet skal holdes ude, og generelt skal der flere og flere foranstaltninger til.

Den traditionelle antivirus og firewall gør ikke arbejdet alene.

Den udvikling kan også læses af udviklingen for Dubex, der sælger stadig flere sikkerhedsløsninger.

Ordentligt hug i 2004

I 2004 har sikkerhedsfirmaet hentet en fremgang på 34 procent i omsætningen.

- Vi havde selvfølgelig helst selv set, at det udelukkende var fordi, vi havde gjort en god indsats, men det er et også nicheområde, der er i vækst og især på content security området, siger Klaus Kongsted.

Dubex A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning21,416,0
Resultat af primær drift (EBIT)1,50,5
Resultat før skat 1,40,5
Resultat1,00,3
Egenkapital2,41,6
Antal ansatte1411
Content security dækker som en paraply over de løsninger, der henvender sig til sikkerhed omkring udveksling af data over internettet.

I de foregående tre år har der også været vækst i antallet af solgte sikkerhedsløsninger.

Godt nok ikke så markant og den faldende dollarkurs har skjult væksten i omsætningstallene for Dubex.

Omsætningen har derfor næsten stået stille omkring de 15 til 16 millioner kroner i årene 2001 til 2003.

I 2005 forventer direktøren, at Dubex vil fortsætte med vækst mellem 30 og 40 procent.

- Vi tog et ordentligt hug med frem nye medarbejdere på tre måneder i 2004. De er kørt ind nu og der er stadig større efterspørgsel på sikkerhed, siger Klaus Kongsted.

Endnu en medarbejder er under ansættelse, så Dubex snart når op på 18 medarbejdere, og der skal formodentlig ansættes endnu et par stykker i løbet af sommeren, oplyser direktøren.

Dubex henter 60-65 procent af omsætningen fra salg af produkter. Resten er salg af konsulentydelser.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS