Man kan faktisk få en rimelig elbil til 250.000 kroner: Her er de bedste køb lige nu

Priserne på elbiler er omsider på vej ned - og der begynder igen at være interessante biler at få i prislejet omkring de 250.000 kroner.

Artikel top billede

Der er faktisk sjove elbiler at få til omkring 250.000 kroner (Foto: Fiat)

Priserne for elbiler har været igennem noget af en rutsjebanetur de seneste år.

Efter en omlægning af afgifter og stadig flere producenter meldte sig på markedet i årene fra 2018, gjorde forsyningskriser, komponentmangel og inflation det stadigt dyrere at blive elbils-ejer.

Prisstigninger fik dog en ende over sommeren 2022, hvor kurven knækkede og efterfølgende fik travlt med at falde, hjulpet godt på vej af Teslas massive prisreduktionen i starten af 2023.

Hvor det tidligere var svært, hvis ikke umuligt, at opdrive en elbil til under en kvart million kroner, begynder flere ganske interessante modeller at dukke op.

Få overblikket herunder.

Den fornuftige: Opel Corsa-e (229.900 kroner)

Der var engang for nogle år siden, hvor Opels snusfornuftige lille bybil var en af de få nye elbiler, som kunne anskaffes for under 200.000 kroner.

De tider er ovre nu, men nyeste model, Opel Corsa-e ’Life’, debuterer nu til under 230.000 kroner og tilbyder nu længere rækkevidde (op til 360 kilometer) mere tidssvarende udstyr såsom tre-faset opladning og Apple Carplay på et syv tommer stort display.

Drivlinjen byder fortsat på 136 heste til den relativt lille bil, hvilket sikre 0-100 tider på friske otte sekunder.

Batteriet på 50 kWh kan tage imod op til 100 kW, hvilket gør at kvikopladning på farten kan klares på en halv time.

Den friske: MG MG4 (239.999 kroner)

Kinesiske MG er en af de første og mest udbredte kinesiske bilproducenter herhjemme, og har efterhånden fået udbygget modelprogrammet til at være ganske komplet.

Selskabets nyeste bil, MG4 ’Nordic Edition’, er samtidig den billigste selskabet har programmet, med en startpris fra 239.999 kroner.

Her får du en relativ sportslig bil for den lille kvarte million, hvor 168 elektriske heste og baghjulstræk formår at ekspedere bilen fra 0 til 100 i timen på 7,7 sekunder.

Batteriet på 51 kWh skulle samtidig være god for op til 350 kilometer mellem stikkontakterne.

Plads og udstyrsmæssigt er her ingenlunde skrabet med regulær plads til fem og 363 liters bagagerum samt udstyr som adaptiv fartpilot, kørselsassistenter, varme i sidespejle, P-sensor og mulighed for V2L 220V-udtag, så bilen kan agere som en kæmpe power-bank.

Der, hvor det bliver sløjt, er, når det kommer til opladning – både ude og hjemme.

Den indbyggede lader tager kun imod anæmiske 3,6 kW, mens ’lynladning’ til 80 procent tager mindst 40 minutter.

Den rummelige: MG ZS EV (249.999 kroner)

Hvis det er plads, der er dit primære behov, tilbyder MG nummeret større end MG4 med sin billigste SUV: MG ZS EV Standard Range til en pris lige under den kvarte million.

Konstruktionen er af ældre dato end MG4, som den deler motor, batteri - og dermed også sløve ladeevner med.

Bilen er dog større og byder på 450 liters bagagerum, hvilket omvendt også barberer 10 procent af rækkevidden.

Udstyrsmæssigt er der ligesom hos lillebror MG4 budt på en del udstyr med adaptiv fartpilot, mulighed for V2L-udtag, P-sensor og Carplay/Android Auto som standard.

Den nuttede: Fiat 500e Cabriolet (254.999 kroner)

Kan man ikke vinde på rationelle argumenter, kan man i stedet vinde på charme.

Det synes at være at tilfældet med Fiats mikrobil 500e, hvor Cabriolet-udgaven godt nok debuterer fem tusinde kroner over budget.

De tørre tal og egenskaberne såsom det lille 42 kWh batteri, der knapt nok kan mønstre 300 kilometers rækkevidde, de anekdotiske bagsæder eller det diminutive bagagerum på 150 liter, gør at en eventuel fornutig-Per eller fornuftig-Lone bør styre udenom.

Men så vil de gå glip af det charmerende ydre og glæderne ved den fantastiske kombination af lydløs eldrift og vind i håret, mens duften fra omgivelserne indtager kabinen.

Dem der skal undgås

Selvom prisen er lav, er der ikke nødvendigvis tale om et tilbud.

Landets billigste elbil, Dacia Spring, kan eksempelvis virke lokkende med sin rekordlave pris på 159.999 kroner, men så skal man overse, at rækkevidden er yderst begrænset (230 km), ydelsen fra de 44 hestekræfters elmotor er jammerlig mens sikkerhedsniveauet er rystende lavt (nul NCAP-stjerner).

Et andet billigt indslag er Nissans aldrende Leaf til 217.000 kroner, som godt nok byder på en rummelig og pæn kabine, men heller ikke kan løbe fra, at den teknologisk er bygget på en 12 år gammel platform.

Rækkevidden på 285 kilometer begrænser udfoldelserne, mens hurtigladning er udelukket både hjemme (3,6 kW max) og ude (aldrende Chademo-standard).

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S