Offentlige data skal udnyttes kommercielt

Virksomheder skal have nemmere adgang til det offentliges data, som kan udnyttes til nye kommercielle tjenester. En ny lov vil bane vejen og fremme nye investeringer i informationsindustrien. Det mener videnskabsminister Helge Sander (V).

Det offentliges mange data skal danne grundlag for nye produkter og tjenester med digitalt indhold på eksempelvis internettet.

Det mener videnskabsminister Helge Sander (V), der på baggrund af et EU-direktiv har fremsat et forslag til en ny lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Ifølge ministerens bemærkninger til lovforslaget ?vil der være en samfundsøkonomisk gevinst? ved at udnytte de data, som allerede er samlet i forbindelse med offentlige myndigheders opgaver.

Ministeren fremhæver, at den offentlige sektor i forvejen samler en mængde informationer om eksempelvis sociale forhold, økonomi, geografi, vejrforhold, turisme, erhvervsforhold, patentrettigheder og uddannelse.

En bedre mulighed for at bruge disse data til kommercielle formål vil ifølge ministeren fremme nye investeringer i informationsindustrien. Den øgede adgang til informationer kan dog også blive til glæde for eksempelvis privatpersoner, organisationer og foreninger.

Data tilbageholdes

Lovforslaget følger langt hen ad vejen minimumskravene i det EU-direktiv, der ligger til grund for forslaget. Blandt andet vil ministeren ikke gøre det til en pligt for offentlige myndigheder at udtrække oplysninger, der ligger sammen med andre oplysninger, der ikke må offentliggøres.

- Man kan frygte, at myndighederne vil bruge den bestemmelse som en undskyldning for at tilbageholde oplysninger, fordi de ligger sammen med andet materiale, der ikke må udleveres, siger Enhedslistens forskningsordfører Per Clausen.

Også Socialdemokraternes it-ordfører Magnus Heunicke er opmærksom på problematikken.

- Man har lagt sig på minimumskravene, og viser det sig ikke at være godt nok, må vi kigge på loven igen, siger han.

Både Per Clausen og Magnus Heunicke er generelt positivt indstillet over for lovforslaget, der forventes vedtaget før Folketingets sommerpause.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S