Morgen-briefing: Universitet og akademi leder efter 50 SMV'er til nyt cybersikkerhedsprojekt / Dansk clean-tech virksomheder vinder tre miljø-priser / Tech-giganter får ny frist til at fremlægge hvordan de beskytter børn på deres tjenester

Universitet og akademi leder efter 50 SMV'er til nyt cybersikkerhedsprojekt. Dansk clean-tech virksomheder vinder tre miljø-priser. Tech-giganter får ny frist til at fremlægge hvordan de beskytter børn på deres tjenester. Industri-robot dræbte mand.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen på denne fredag. Her er ugens sidste tidlige nyhedsoverblik. Det er Ditte Vinterberg Weng, der har stykket historierne sammen.

God fornøjelse.

Universitet og akademi leder efter 50 SMV'er til nyt cybersikkerhedsprojekt

I et nyt projekt får 50 små og mellemstore virksomheder mulighed for, at få kortlagt sin modenhed inden for cybersikkerhed og forretningskontinuitet.

Et tværfunktionelt team fra virksomheden kommer desuden til at arbejde med procesmodel, cybertræning og "serious game" - sidstnævnte fokuserer på fremtidsscenarier om geopolitisk udvikling og vilkår for at drive produktion i Danmark.

Projektet er støttet af Industriens Fond med 8,5 milioner kroner. Det løber frem til slut februar 2026, og det gennemføres af Syddansk Universitet og Forsvarsakademiet.

"Gennem det nye projekt, Cybersikkerhed og forretningskontinuitet, vil vi være med til at øge niveauet af cybersikkerhed hos danske små og mellemstore produktionsvirksomheder (SMV’er) ved at identificere og adressere sårbarheder i deres forsyningskæder og dernæst identificere de kapabiliteter (evner), der er nødvendige for at kunne håndtere sårbarhederne," skår det i en mail, som Computerworld har modtaget om projektet.

For at blive en af de 50 casevrksomheder, skal følgende krav opfyldes:

Casevirksomhederne skal være produktionsvirksomheder indenfor kategorien SMV (max 250 ansatte), og så skal de være leverandører ind i enten forsvarsindustrien eller it- og kommunikationsteknologi-industrien.

Virksomheden skal være villig til at nedsætte et tværfunktionelt team fra både slg, indkøb, produktion, produktionsudvikling, it og økonomi.

Se hvem du kontakter for deltagelse her.

Dansk clean-tech virksomheder vinder tre miljø-priser

Det danske starup-selskab Kvasir Technologies, der arbejder med teknologi til at producere bæredygtigt affaldsbaseret biobrændstof, har netop vundet intet mindre end tre priser i Scale-up-kategorien i New Energy Challenge 2023.

Denne globale konkurrence, dedikeret til startups og scale-ups i sektoren for vedvarende energi, hr til formål at fremme banebrydende løsninger til at løse nutidens presserende miljømæssige udfordringer.

Anders Kristoffersen, der medstifter og COO i Kvasir Technologies, siger i forbindelse med kåringen af vindere ved en begivenhed i Haag:

"Vi begyndte på denne rejse med stolthed og taknemmelighed som en af de 10 bedste finalister. I dag er vi over månen og beæret over at hævde en tredobbelt sejr i Scale-up-kategorien, People's Choice Award og et eksklusivt ETCA-medlemskab. Denne anerkendelse er et stærkt bevis på vores teams dedikation og hårde arbejde."

Konkurrencen er organiseret af investeringsselskabet Rockstart, olie- og gasselskabet Shell, venturekapital- og forretningsudviklingsfirmaet Unknown Group og uddannelsescenteret YES!Delft.

Det skriver Kvasir Technologies i en pressemeddelelse til Computerworld.

Tech-giganter får ny frist til at fremlægge hvordan de beskytter børn på deres tjenester

Alphabets, YouTube og TikTok har fået en ny frist den 30. november af EU til at svare på en informationsanmodning om, hvordan de beskytter børn mod ulovligt og skadeligt indhold, sagde Europa-Kommissionen torsdag.

Den oprindelige frist, der udløb 8. november, medførte ikke tilstrækkelig med dokumentation, skriver Reuters.

EU-kommissionen anmoder om flere oplysninger om de foranstaltninger, som virksomhederne har truffet for at øge deres indsats for at beskytte mindreårige for at overholde blokkens nye regelbog for Big Tech, Digital Services Act (DSA).

Virksomheder risikrerer bøder op til seks procent af deres globale omsætning, for at overtræde DSA.

Industri-robot dræbte mand

En sydkoreansk mand er død efter inspektion af en industri-robot på et distributionscenter for landbrugsprodukter i South Gyeongsang-provinsen.

Manden inspicerede robottens sensordrift. Robotten kunne, grundet en fejl, ikke se forskel på de kasser med peberfrugt, som den var sat til at stable på paller, og medarbejderen.

The Guardian beskriver, at robotten skubbede manden overkrop ned mod transportbåndet, og - og her kommer et voldsomt billede - knuste hans ansigt og bryst.

Manden blev overført til hospitalet, men døde senere.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer i Forsvarets Cyberdivision

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S