Hvis din virksomhed har IP-telefoni, og du har talt privat i telefonen i dag, kan du risikere, at samtalen nu ligger gemt i virksomhedens it-system ? uden at du ved det.
Det viser en anonym rundspørge, som it-fagforeningen Prosa i samarbejde med Computerworld netop har foretaget blandt sine medlemmer.
Det er i sagens natur typisk it-folk, der vil have kendskab til den slags overvågning.
Selv om kun nogle af medlemmerne vil være klar over det, hvis deres virksomheder hemmeligt optager telefonsamtaler, bekræfter fire procent ? to ud af 50 ? at det sker hos dem.
Og den praksis er ulovlig, vurderer Oluf Jørgensen, der er ekspert i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole.
? Reglerne er, at den ene part i samtalen skal være vidende om, at den bliver optaget. Men hvis en virksomhed automatisk optager samtaler uden at fortælle det til medarbejderne, er det meget problematisk i forhold til straffeloven, siger han.
10-15 procent anvender IP-telefoni
10-15 procent af de danske virksomheder har, ifølge analysehuset IDC, i dag skiftet det gamle telefonsystem ud med IP-telefoni, og dermed har de også fået langt lettere ved at overvåge og optage de ansattes samtaler.
Anvendes teknologien lovligt, kan den bruges til salgstræning eller dokumentation for indgåede aftaler, og efterspørgslen efter aflytnings- og optagefunktioner er i stigning, lyder meldingen fra Avaya, der er en af verdens største leverandører af udstyr til IP-telefoni.
? Med IP-telefoni kan virksomheden optage og aflytte samtaler meget let, billigt og helt automatisk. Det gør teknologien langt mere tilgængelig og interessant, siger Jesper Frisgaard, der er teknisk chef hos Avaya i Norden.
Han understreger dog, at Avaya stiller strenge krav om, at deres forhandlere skal oplyse kunderne om de juridiske aspekter.
Fingrene i kagedåsen
I praksis viser undersøgelsen imidlertid, at virksomhederne har svært ved at holde fingrene fra kagedåsen. Det ryster faglig sekretær i Prosa Hanne Lykke Jespersen.
? Jeg synes, det er meget, meget grimt, og jeg er meget bekymret for, at det her kommer til at sprede sig. Det er et voldsomt indgreb i de ansattes privatliv og er direkte ulovligt, siger Hanne Lykke Jespersen, der sammenligner problemet med, at chefer ulovligt læser ansattes e-mail.
? Det her er i direkte modstrid med arbejdsgivernes ønske om større fleksibilitet fra de ansatte. Ofte er det jo helt nødvendigt, at man bruger arbejdstelefonen privat for at få sin hverdag til at hænge sammen. Og man bliver jo skør, hvis man hele tiden skal tænke på, at man kan blive overvåget, siger Hanne Lykke Jespersen, der også nævner, at politianmeldelse og retssag kan komme på tale, hvis Prosa får henvendelser om, at en virksomhed ulovligt optager og anvender telefonsamtaler.
184 kontaktpersoner på forskellige arbejdspladser har svaret på rundspørgen, og heraf arbejder 50 i virksomheder, der bruger IP-telefoni.
Af disse var der otte procent, der bekræftede, at deres virksomheder optager medarbejdernes samtaler ? heraf halvdelen uden, at arbejdsgiveren informerer om det.
Har ingen anelse
Det reelle tal kan imidlertid være en del højere, da 14 af de 50 personer har svaret, at de ikke ved, om deres arbejdsgiver tapper telefonen.
Det norske datatilsyn skred for nylig ind over for tendensen med at optage IP-telefoni-samtaler og præciserede, at efter norsk lov må telefonsamtaler under alle omstændigheder kun optages, hvis der er saglig grund til det ? som for eksempel mundtlig indgåelse af en aftale.
Det danske Datatilsyn har endnu ikke reageret på udviklingen. Til gengæld er organisationen Digital Rights bekymret for, om IP-telefoniens lette integration til optagesystemer vil blive udnyttet og misbrugt.
Organisationen, der har til formål at overvåge og rådgive om digitale krænkelser, er særdeles bekymret for, hvad der sker, når teknologien bliver brugt til skjult overvågning.
? Selv om samtaler optages på den lovlige måde, er det jo stadig problematisk, for man kan jo ikke fravælge det, og man kan ikke vide, hvad det senere vil blive brugt til, eller om citater bliver taget ud af sammenhæng, siger jurist i Digital Rights, Tanja Krabbe.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om sagen.
