Test: Sådan sikres underholdningen på de våde sommerdage med mus- og tastatur fra øverste hylde

Står regnen ned, som den har gjort meget af sommeren, er det fedt med lidt gaming foran skærmen. Skal det foregå på første klasse, når vi taler mus- og tastatur er dette sæt fra Logitech oplagt, og mindst i top ti på markedet lige nu.

Artikel top billede

Fællesnævneren for mus- tastatur sættet er Lightspeed, der gør, at det er meget kvikt, og skulle være på højde med et kablet sæt. (Foto: Logitech PR)

Jeg tænker, at mange af vores læsere, som jeg, ind i mellem ikke kan holde fingrene fra tasterne, når der kommer en ny udgave af vores favoritspil. Ikke mindst når sommerferien skyller væk i den ene byge efter den anden.

Det kræver en god skærm og et godt grafikkort, som mange af os allerede har. Uagtet om det er lavet til gaming, så kan de fleste processorer og skærme godt følge med.

Men mus og tastatur må gerne være til gaming. En mus, der reagerer hurtigt, et tastatur med oplyste knapper – og gerne mekaniske, er vanskeligt at komme uden om.

Lynhurtig letvægter

Og det er netop, hvad du får her. Logitech sættet er nemlig kvikt på mange måder. Og har da også begge tilnavnet Lightspeed. De har begge tilslutning, der gør dem så hurtige, at du ikke behøver kablede sæt, som mange gamere foretrækker.

Hvis vi tager musen først, så er G309 først og fremmest ret let. Uden batteri vejer den små 70 gram. Med et AA batteri stiger vægten til små 90 gram.

Det betyder, at den bevæger sig hurtigt, og det kan den heldigvis følge med til. Den bevæger sig præcist – også når jeg flytter den hurtigt og i små ryk.

På dette punkt er den blandt de bedre på markedet. Letheden er en smagssag.

Personligt sætter jeg pris på lidt tyngde, men bliver en mus for tung, kan den også blive vanskelig at flytte hurtigt nok, når spillet fordrer det.

Så det er en smagssag. Ud over logo og design er der ellers ikke meget, der peger på at G309 er tiltænkt gamer-segmentet. Den har omtrent samme antal knapper som de fleste pc-mus med scrol hjul. Herunder to på siderne.

G309 udmærker sig, som nævnt, ved sin hastighed og præcision, og vel at mærke både på underlag med musemåtte og direkte på bordet.

Den adskiller sig ved at have fem hukommelsesprofiler, så du kan gemme til forskellige spil.

Batteriet kan holde op til 300 timer med Lightspeed tilslutning. Man kan dog få til at vare dobbelt så længe ved almindelig bluetooth-opkobling.

G309 har konkurrenter, men de koster mere end de 699 kroner, du skal slippe for denne nyhed, hvorfor jeg ender på et flot 4-tal.

Tung og hurtigt tastatur

Logitech G515 tastaturet er ikke lige så nyt som musen, men de to matcher alligevel hinanden og hører til samme serie.

Denne har også tilnavnet Lightspeed, og det har da også både hurtig trådløs tilslutning og reagerer også kvikt på input. Som det er forventet af et tastatur til gaming.

Den har, som musen, også dongle, der gør tilslutningen til ”kategori Lightspeed”.

Den medfølgende dongle er placeret i bunden – god lille detalje. Så er det altid med. For selvom du kan tilslutte uden, så fornemmer jeg, at det er mere stabilt med donglen tilsluttet din pc.

Det er mere en følelse end at jeg reelt mærker udfald. Men nok til at jeg foretrækker at bruge donglen. Under alle omstændigheder savner jeg ikke et kablet tastatur på noget tidspunkt eller i noget spil.

Tasterne byder på en god vandring og modstand. De virker mekaniske, men har en let fjedrene effekt, når du slår på dem.

Det betyder, at de er lidt mere – i mangel af bedre ord – gummi-agtige at slå på. Men jeg oplever det ikke som en ulempe, eller jeg bliver aldrig i tvivl om, hvorvidt der er taget imod mine anslag.

Den lille membran-lignende anordning under tasterne har desuden den positive effekt, at det ikke larmer så meget som mekaniske tastaturer normalt gør.

G515 er overraskende tungt (888 gram) i forhold til sin størrelse. Der bydes på taster i almindelig størrelse - men ikke på noget numerisk tastatur.

Underlaget har en kraftig gummikant, og det samme gælder fødderne til at vippe op. Så uanset, hvordan du benytter det står det urokkeligt fast.

Der følger naturligvis både lys og lysshow, et must til gamer-segmentet, og det kan selvfølgeligt justeres præcist, som man forventer.

Det er alt sammen godt nok. Det jeg hæfter mig ved, er den tårnhøje kvalitet og det bundsolide design.

Batteriets levetid (genopladeligt og indbygget) er på op til 36 timer. Så mindst et døgn inden opladning. Det bør række til nærmest alle.

Kvalitet er sjældent billigt – det får du til fulde her, og en pris der matcher. Men trods en prislap på 1.099 kroner ryster jeg ikke på hånden når jeg uddeler et rundhåndet 5-tal for ydelsen.

Et flot sæt til gameren

De to enheder her matcher hinanden godt og selvom jeg synes de er pengene værd, synes jeg samtidig også, at prisen stikker en kende af.

Der er tale om et sæt til gaming, og et man har tendens til at skifte oftere end det du benytter til dagligt.

Så man kunne overveje at benytte Logitech Lightspeed sættet til hverdags brug. Det kan det sagtens håndtere i min optik.

Musen er som sagt traditionelt opbygget, men meget præcis og ikke med et overdrevet gaming-præget design.

Det samme gælder tastaturet, der som sagt er lidt specielt, og skal prøves før køb. Men ikke desto mindre af meget høj kvalitet og et jeg fandt det særdeles godt at skrive på.

Så her er dit alibi for at købe, hvis du er i markedet efter et gaming-sæt i den lidt mere pebrede ende af skalaen.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Midtjylland

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S