Apple Watch har næsten sejret ad helvede til. Fra at have være lidt sent ude på det gryende markedet for smart-ure, har Apple sat sig tungt på markedet for skærme til håndleddet.
Alt dette er sket på under 10 år, for Apple Watch kan om et halvt år fejre sit 10 års jubilæum.
Nyeste aftapning er såmænd nummer 10 i serien, selv om det ganske vist er blevet til 15 modeller i alt med knopskydninger i Watch-familien såsom de prisvenlige Watch SE og den atletorienterede Watch Ultra.
Hvor langt er Apple så nået med Watch Series 10 i al den tid? Ganske langt skal det vise sig.
Slankere end nogensinde
Mit allerførste møde med Apple Watch var i forsommeren 2015, hvor det dengang måtte parallelimporteres, før man kunne få lov til at lege med den 1,3 tommer store skærm og indse at man skulle undvære både vandtæthed, GPS og pålidelig pulsmåling.
I dag er Watch Series 10 slankere end nogensinde med en profil som for første gang er under en centimeter i tykkelsen (9,7 mm), mens skærmen på den store 46 mm-model nu er næsten dobbelt så stor målt på areal – den fylder nærmest hele fronten.
En ting har den nye model dog til fælles med det forhistoriske Watch. Også dengang var der myriader af muligheder for at tilpasse udseendet på sit ur. Apple praktiske metode til at skifte rem eksisterer fortsat den dag i den dag.
I mellemtiden har Apple også eksperimenteret med et væld af finishes og materialer fra matbørstet letvægtsmetal til skinnende stål eller keramik. I år er nyheden, at man kan få sit Watch i titanium, ligesom det dyre Ultra ur.
Min testmodel er den særlige sorte ’piano-blank’ finish, som må siges at se dyrere ur end de matbørstede aluminiums alternativer.
Ultra-light
Med 46mm versionen af Apple Watch får du hele 1.220 kvadratmillimeter skærm – en µ mere end du får i det større Watch Ultra.
Farver og kontrast fås ikke bedre end her, om end Ultra-modellerne skulle være i stand til at lyse en tand stærkere.
Det er ikke noget, der bemærkes i efterårssolen, hvor Series 10 altid er yderst let at både aflæse og betjene.
Dertil er der integreret nogle ganske overbevisende højtalere og mikrofoner, som giver mulighed for opkald og at afspille en podcast eller lidt musik.
Den største overraskelse ved brug af uret er dog, hvor let og levende det fremstår.
Med en digital urskive som Apple kalder ’reflektioner’ bevæger sekundviseren sig endda, når uret er i vågeblus, mens uret samtidig er så let, at man nærmest glemmer, man har det på.
Det er den slags man vil sætte pris på, hvis man vil sove med uret, for på den vis at monitorere ens søvnhygiejne.
Hvad man dog hurtigt vil opdage er, at man til gengæld skal indlejre en ladepause for uret, da batterier i Series 10 ikke er meget for at holde meget mere end et døgn eller halvanden - ligesom originalen fra 2015.
Til gengæld kan der nu hurtiglades, så en halv times opladning giver strøm til et døgn.
En særlig batterisparetilstand kan dog give dobbelt op på driftstiden, hvis man ellers er indstillet på at droppe enkelte funktioner såsom always-on og hyppig sensormålinger.
Sensorisk overload
Selvom Watch Series 10 er yderst minimalistisk at se på, gemmer det på et væld af sensorer til at drive alt fra avanceret pulsmåling til hjertemonitorering, dybde på et dyk (ned til seks meter), iltmætning i blodet, ens kropstemperatur og meget andet.
Hele sensorpakken driver to overordnede familier at tjenester: De mere helseprægede, så som monitorering af hjerte-rytme eller søvnapnø, registrering af potentielt skadeligt støj omkring en eller endda registrering af uheld og styrt og eventuelt behov for at ringe til alarmcentralen.
I den anden lejr er motionsfunktioner, hvor puls- og GPS-målinger registrerer ens løb- eller cykelture, samt et væld af øvrige sportsgrene.
Her skal det bemærkes at den lave vægt, effektive pulsmåler og en ny oversigt over træningsbelastning har gjort Watch til en særdeles overbevisende træningsmakker.
Det eneste jeg savner her, er dog muligheden for at gå ekstra dybt ind i de registrerede data, som i Garmins sportsure.
Så der kan dannes grafer over ikke bare ens præstationers udvikling over tid, men også dykkes ned i nørdede data sager som skridt-effektivitet, udholdenhedspotentiale og restitutionsevne.
Apple begynder dog at nærme sig de specialiserede sportsure i en grad, hvor det nærmest kun er driftstiden og web-interfacet, som adskiller Watch-universet fra dedikerede sportsure.
Smartere end nogensinde
Ud over at være en helbreds- og motions-makker er Apple Watch ubetinget også et smart-ur.
Og med sin kæmpemæssige skærm får man også godt med albuerum til ens widgets og apps.
Det vækker en del af dem til live, mens det samtidig gør, at skærmen kan vise det mere af en indkommende mail eller notifikation – og dermed nok til at beslutte, om man vil diktere et svar eller hive mobilen frem.
Her skal Apples ‘dobbelt prik’-feature også fremhæves som en ergonomisk bonus-feature, der nærmest gør det muligt at udrette noget med uret med bare en hånd.
Det får en næsten til at glemme, at Apple Watch brugere går en lidt svær vintertid i møde, for handsker og touch-optimeret interfaces som WatchOS spiller ikke særlig godt sammen.
Nogle apps, såsom foto-galleriet giver dog stadigvæk ikke mening på så lille en skærm.
Apples nyfundne kærlighed til tredjeparts-appudviklere, som i iPhonen for nyligt har fået lov til at udnytte NFC-chippens muligheder, strækker sig dog ikke til Apple Watch.
Mestrer det meste
Det er interessant at bemærke, at Apple efter 10 års udvikling stadigvæk ikke har taget nogen entydig retning med sit Watch.
Apple kunne jo have valgt at satse på stil og design eller fokusere Watch mere i retning af sport og motion. Tech-giganten kunne være gået all-in på apps og smart-features eller omvendt at prioritere sundheds- og helbredsaspekterne.
Det overraskende er, at man med Apple Watch har valgt ikke at fokusere på nogen af delene. I stedet satser Apple på at mestre det meste af ovenstående. Noget som selskabet er lykkedes med.
Alt det har dog en pris – det kræver nemlig en hel del regnekraft, som tærer en hel del på batteri, hvorfor der skal oplades dagligt.
Det levner et sted, hvor Apple kunne blive meget bedre. Driftstider på fire-fem døgn vil nemlig betyde, at en oplader ikke længere vil være noget, som man konstant vil skulle huske at have med sig.
