Sådan bekæmper ledere digital stress

En ny bog peger på omfattende stress og sundhedsproblemer i kølvandet på digitalisering – men den indeholder også tiltag, der kan mindske digital stress på arbejdspladsen.

Artikel top billede

”Businesscasen i at håndtere digital stress er ikke, hvad vi får, hvis vi gør det – men det, vi mister, hvis vi ikke gør det.”

Sådan lyder det i indledningen til den nye bog Digital stress på arbejdspladsen af Raluca A. Stana og Hanne Westh Nicolajsen. Bogen er især bygget på Raluca A. Stanas forskning og er fagfællebedømt.

Denne forskning viser, at brugen af digitale værktøjer ikke kun bringer gode ting med sig – og at den i stigende grad repræsenterer en sundhedsrisiko for både ledere og medarbejdere, blandt andet i form af digital stress – også kendt som technostress.

Digital stress er ifølge forfatterne en form for stress, der opstår som følge af direkte eller indirekte brug af digital teknologi.

Årsagerne omfatter blandt andet teknologiernes upålidelighed, usikkerheden ved at anvende dem samt den medfølgende forventning om, at vi skal være tilgængelige døgnet rundt.

Forfatterne opfordrer til en bevidst indsats med henblik på at opnå en balance på vores digitaliserede arbejdspladser. En balance, hvor mennesker og teknologi eksisterer side om side.

Bogens første kapitler afdækker, hvad digital stress er, hvilken sammenhæng der er mellem digitalisering og digital stress, og hvordan digital stress ser ud i praksis.

Forfatterne lover således, at ledere – og medarbejdere – med udgangspunkt i bogens strategier, metoder og redskaber kan blive mere opmærksomme på, hvilke mekanismer der fører til digital stress.

Digital stress på arbejdspladsen bærer undertitlen ”En håndbog for ledere og medarbejdere” og indeholder da også en række konkrete værktøjer og redskaber, som ifølge forfatterne kan mindske omfanget af den digitale stress i organisationen.

Bogens sidste del er således meget handlingsorienteret og præsenterer tiltag med fokus på sociale stressorer, som fører til digital stress.

Her fokuseres navnlig på den ledelsesmæssige forståelse og tilgang til digital stress som et socialt fænomen.

Det indebærer blandt andet en gennemgang af konkrete tiltag i forhold til ni identificerede faktorer, der kan føre til digital stress – og en række anbefalinger til, hvordan de kan tackles på en hensigtsmæssig måde både som forebyggende indsatser og som håndtering af konkrete situationer.

Raluca A. Stana forsker til daglig i digital stress, har en ph.d.-grad i technostress og har publiceret flere forskningsartikler om emnet. Hanne Westh Nicolajsen er lektor på Institut for Business IT ved ITU i København og har forsket i digitalisering siden 1999.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S