Spørgsmålet er, om de store aftaler om cloud, data og privatliv er det papir værd, som de er trykt på?
Det må være den helt store bekymring hos både cloud-leverandører og it-chefer efter, at Meta tirsdag faldt på knæ for kommende præsident Trump og afskaffede de fleste begrænsninger for ytringer på selskabets platforme, Facebook og Instagram.
Det burde ikke komme som en overraskelse, at Facebook gør det.
For Facebook-stifter Mark Zuckerberg har for længst spillet moralsk fallit som chef for en platform, hvis indsats over for had, svindel og misinformation gennem længere tid har været næsten usynlig.
Nu fjerner Meta næsten alle begrænsninger for indhold her et par uger før Trump overhovedet bliver præsident - efter at Trump og flere af hans håndlangere de seneste par uger har truet Meta med forskellige uspecificerede sanktioner.
Og ikke alene det: Meta har også budt velkommen til Dana White, en af Donald Trumps mangeårige allierede i bestyrelsen.
Så kan den totale kapitulation over for den kommende præsidents magt vist ikke være mere tydelig. Selv over for et firma, der omsatte for svimlende 134 milliarder dollar i 2023.
En ny virkelighed for amerikanske firmaer
Men vigtigst af alt: Med Metas underkastelse er virkeligheden for mange amerikanske tech-firmaer de næste fire år en helt anden.
De seneste år har AWS, Google, Microsoft, Salesforce, Oracle og mange andre amerikanske leverandører brugt milliarder af kroner på at overholde de aftaler om data- og personoplysninger, som USA og EU møjsommeligt har fået etableret.
Det er løsninger, som selv på de bedste dage er lidt uafklarede. Men i det mindste er de der.
Spørgsmålet er nu, hvor meget de løsninger og aftaler reelt er værd, hvis Trump og hans administration de næste fire år kan true sig til ensidige amerikanske ændringer direkte på hovedkontoret.
Mit bud: Ikke meget. Måske faktisk slet ingenting.
Bare forestil dig en situation, hvor en amerikansk myndighed af en eller anden grund ønsker oplysninger om en bestemt borger, en bestemt virksomhed eller et kæmpe datasæt hos leverandør X.
Hvor længe vil leverandør X holde stand, hvis Trumps og Musks kombinerede politiske, juridiske og mediemæssige magt sættes ind - med trusler om endeløse retssager, udskamning og aflysning af offentlige kontrakter?
Meta holdt ud i en knapt en måned. Så kyssede Zuckerberg Trumps ring, ændrede reglerne, gav plads i bestyrelsen og donerede penge til en Trump-fond.
Uanset om du går op i Facebooks "fact-tjek" eller ej, så bør den proces sende kuldegysningerne ned ad ryggen på de fleste.
GDPR, Schrems II og lignende virker pludseligt meget teoretisk.
Og den virkelighed sætter for alvor leverandørerne under pres. Og den sætter de danske og europæiske brugere af tjenesterne under pres.
Den stærkeste vinder
Jeg hørte for nylig en kalde tiden, som vi er på vej ind i, for ”the age of impunity”.
Det er et begreb, der bedst kan oversættes til, at det er en tid, hvor den stærke kan handle uden konsekvenser. Uanset om det handler om Ukraine, Grønland eller Meta.
Det er nok desværre sandt.
Men den erkendelse leder også til en pligt til at handle.
Det gælder europæiske politikere, som skal lægge sig i selen for at bane vejen for alternativer – og for danske professionelle it-brugere, som skal tage højde for en ny it-lovløshed, når der skal vælges platforme.
