Morgen-briefing: Ny nordisk chef for Acronis / DI efter Grok 3: Vi har hidsig konkurrence på alle fronter / Tidligere OpenAI-CTO klar med nyt AI-selskab

Ny nordisk chef for Acronis. DI efter Grok 3: Vi har hidsig konkurrence på alle fronter. Tidligere OpenAI-CTO klar med nyt AI-selskab. Eaton: Datacentres metoder til at sikre bæredygtighed er for ringe

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld - i dag udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

Ny nordisk chef for Acronis

It-sikkerhedsselskabet Acronis indsætter svenskeren Peter Graymon som ny chef for sin nordiske forretning.

Med titel som General Manager for Norden får han ansvaret for at sætte skub i Acronis udbredelse i de nordiske lande.

Peter Graymon kommer fra en stilling som nordisk salgschef for Barracuda Networks i Norden. Tidligere har han været ansat i 19 år i Atea i forskellige chef-stillinger.

Acronis har formelt hovedkvarter i Schweiz, men er grundlagt i Singapore. Selskabet har kontorer i 15 lande. Det nærmeste ligger i München i Tyskland, og det er herfra, at det nordiske marked formelt skal dækkes.

DI efter Grok 3: Vi har hidsig konkurrence på alle fronter

Der er gang i safterne på AI-området efter, at Elon Musk-selskab xAI tirsdag morgen lancerede sin nye Grok 3.

Dansk Industri - DI - ser en snarlig fremtid, hvor markedet har udviklet sig til en broget forsamling af store og små modeller og chatbots.

“Man kan ikke kåre en "vinder" indenfor kategorien, fordi de forskellige spillere bliver ved med at overgå hinanden, enten ved at smide flere chips og penge efter modellen, ved at forbedre hvordan modellen er kodet, eller ved at have adgang til unik data,” siger fagleder for AI i Dansk Industri, Henrik Fabrin.

Han peger på, at Grok3 ifølge Elon Musk er mere sandhedssøgende end de andre chatbots i markedet. Og at forgængeren Grok 2 nu står til at blive gjort open source.

“Det peger alt sammen imod hidsig konkurrence på alle fronter indenfor AI. Det er ultimativt godt for virksomhederne, der bruger dem, fordi det betyder bedre produkter til billigere penge,” lyder det fra Henrik Fabrin.

Du kan læse mere om Grok 3 i denne artikel fra tirsdag: Elon Musks nye ’Grok’ AI går sin sejrsgang: Så vild er den nye udfordrer til ChatGPT.

Tidligere OpenAI-CTO klar med nyt AI-selskab

Den tidligere teknologi-direktør i OpenAI, Mira Murati, er klar med et nyt AI-selskab med navnet Thinking Machines Lab.

Med sig har hun 30 medarbejdere fra øverste hylde, som hun har taget med sig fra selskaber som OpenAI, Meta, Anthropic og Mistral.

To tredjedele af dem kommer fra OpenAI, og de tæller en række af de førende medarbejdere, herunder medstifter John Schulman.

Det nye selskab skal fokusere på bygge AI, der afspejler ‘menneskelige værdier,’ som det hedder.

Mira Murati følger i kølvandet på blandt andet OpenAI-topprofilen Ilya Sutskever, som netop har fået værdiansat sit nye AI-projekt SSI til 30 milliarder dollar.

De danske datacentre anvender alt for ringe metoder til at sikre bæredygtighed og effektivitet.

Sådan lyder det fra virksomheden Eaton, der sælger løsninger til netop såkaldt power management - eller energistyring.

I en ny hvidbog med titlen “The drive toward sustainability’ slår Eaton på tromme for en nye tilgang til energi-håndteringen i de danske datacentre.

“Der er behov for radikal nytænkning af måden, vi designer, driver og evaluerer datacentre på,” lyder det fra selskabet.

"Med Danmarks unikke position inden for vedvarende energi har vi potentialet til at blive et fyrtårn inden for bæredygtige datacentre. Ved at investere i innovative datacenterdesigns og løsninger for energioptimering samt nye målemetoder, der understøtter de kommende EU-krav, kan danske datacentre sætte standarden for fremtidens grønne teknologi,” lyder det fra selskabet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S