WM-Data i fremgang trods fald i salget

WM-Data fortsætter med at høste frugten af en langsigtet turn-around. Omstruktureringen koster dog på forretningens samlede salg, som endnu en gang falder.

Evnen til at tjene penge bliver stadigt bedre for WM-data i Danmark.

Retningen på udviklingen i salget er lige så stabil som på evnen til at tjene penge, men det kniber med samme positive takter, da udviklingen er i den modsatte retning.

Det viser dagens offentliggjorte halvårsmeddelelse fra den svenske koncerns danske datterselskab.

WM-Data har i første halvår 2005 omsat for 352 millioner kroner mod 360 millioner kroner i første halvår 2004. Overskuddet er gået fra 7,2 til 16,7 millioner kroner.

- Halvårsresultatet er en bekræftelse på, at hjulene kørere i et godt tempo. Stort set alle forretinigsområder har fulgt forretningsplanen og har bidraget positivt til resultatet, udtaler administrerende direktør Jesper Scharff i en pressemeddelelse.

Aktiekursen stiger

Med til at trække omsætningen i opadgående retning er salget af it-services, der er steget med 13 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på fire procent.

Omsætningen på handelsvarer er til gængæld faldet med cirka 20 millioner kroner som en følge af, at Atea i april måned overtog WM-Datas server- og storage-forretning.

Det svenske moderselskab har modsat det danske datterselskab haft en fremgang i omsætningen, der er steget fra 3,3 til 3,4 milliarder kroner.

Det ordinære resultat før goodwill afskrivninger (EBITA) landede på 245,4 mod 118,4 millioner kroner i første halvår 2004.

Investorerne på børsen i Stockholm har taget pænt imod dagens halvårsmeddelelse, hvilket resulterede i en stigning i aktiekursen på lidt over to procent her en times tid efter frokost.

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S