Mail-kaos plager danske Ofir-kunder

Et ukendt antal mail-kunder hos Ofir har den seneste tid set e-mails forsvinde i forbindelse med et nyt mailsystem. Ifølge Ofir skulle alle data tirsdag morgen være genindlæst fra virksomhedens backup, men der meldes fortsat om forsvundne mails.

Et ukendt antal brugere hos mailtjenesten Ofir har den seneste tid oplevet, at der forsvinder mails og mapper fra deres mailkonti i forbindelse med, at Ofir arbejder på et nyt mail-system.

- Jeg har i mere end en uge haft problemer med min mail. I øjeblikket mangler jeg en hel mappe med mails, og Ofir kan ikke svare på, hvornår den kommer tilbage. Tidligere i dag fik jeg oplyst, at der kunne gå dage, siger Ofir-bruger Erik Nielsen til Computerworld tirsdag eftermiddag.

På det tidspunkt skulle alle de forvundne mails ellers være genindlæst fra Ofirs backup.

- Vores restore er afsluttet i nat. Tirsdag morgen skulle alle brugere igen have adgang til deres fulde mappestruktur og alle mails. Hvis det ikke er tilfældet, kan de pågældende rette henvendelse til os, siger markedsdirektør Michael Kjær, Ofir.

Fuldstændig backup

Michael Kjær medgiver, at flere brugere den seneste tid har oplevet mails forsvinde, vende tilbage og forsvinde igen i forbindelse med genindlæsning af data.

Men han understreger, at der ikke er gået data tabt, idet Ofir har lavet en fuldstændig backup, før brugerne blev flyttet til det nye mail-system.

Michael Kjær beklager problemerne og oplyser, at de kun berører ?en ganske lille del? af de flere end 300.000 mailkonti, der er oprettet hos Ofir. Det nøjagtige antal berørte brugere kan han ikke oplyse.

Ny applikation giver problemer

Mail-problemerne er opstået i forbindelse med Ofirs arbejde med at skifte til en ny mail-applikation.

Ofir flyttede i sidste uge en mindre gruppe brugere over på det nye system for at teste applikationen. Efterfølgende skete der et hardware-nedbrud, og endvidere blev der fundet en fejl i den måde, som den nye mail-applikation brugte serveren på.

- Den nye applikation fik blandt andet systemet til at køre væsentligt langsommere end beregnet, og derfor kører vi i øjeblikket med en nødløsning. I løbet af ugen forventer vi at have en ny løsning klar, siger Michael Kjær.

Han fortæller, at Ofir i øjeblikket arbejder på at få den nye mail-applikation til at køre stabilt. Når det er tilfældet, vil Ofir begynde at flytte de øvrige brugere fra den nuværende løsning til den nye.

Hele processen forventes afsluttet i løbet af 14 dage.

- Vi har mange års erfaring i det her, så vi har selvfølgelig ikke kastet os ud i at flyttet alle brugerne samtidig, siger Michael Kjær.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S