Et splinternyt design og et væld af nye funktioner: Her er de vigtigste annonceringer fra Apples enorme konference

Apple er kommet med en hel stribe annonceringer, der tæller blandt andet et nyt styresystem til Apple Watch, iPad og iPhone.

Artikel top billede

IPhones med iOS 26. (Foto: Apple/PR)

I kølvandet på sin store udviklerkonference WWDC 2025 har Apple offentliggjort en række nye annonceringer.

En af de store nyheder er, at Apples styresystemer fremover vil blive navngivet efter årstal i stedet for versionsnumre.

Dermed vil de nye styresystemer fremover hedde iOS 26, iPadOS 26, macOS 26, watchOS 26, tvOS 26 og visionOS 26.

Dette gør også, at navnene på styresystemerne er ensartede, så watchOS for eksempel ikke har et andet nummer end iOS.

Det nye design

Som led i opdateringen fornyer Apple også designet på tværs af styresystemerne. Det nye design er navngivet Liquid Glass.

En af årsagerne til navnet er, at der tilføjes mere gennemsigtighed til knapper, kontakter, skydeknapper og tekstfelter.

Derudover vil en række notifikationer få et nyt udseende.

Det nye design påvirker hjemmeskærmen og låseskærmen og gør dem nemmere at personliggøre, lyder det fra Apple.

Liquid Glass introducerer også nye tilpasningsmuligheder til appikoner og widgets eksempelvis et gennemsigtigt look.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Nyt iOS

Det nye iOS 26 blev lanceret som en opdatering, der integrerer Apple Intelligence endnu dybere i hele systemet.

Derudover får Telefon- og Beskeder-appsene opdateringer, som skal forsøge at fjerne uønskede opkald og kontakter.

Blandt andet med en funktion, der kræver, at personer, der ringer fra et ukendt nummer, identificerer sig selv og formålet med opkaldet, før iPhone-ejeren tager telefonen.

Det nye iOS 26 introducerer også nye funktioner i CarPlay, Apple Music, Kort og Wallet samt Apple Games, en helt ny app, der samler alle brugerens spil ét sted.

Blandt de nye funktioner til iPhones er Live Translation, som nu er integreret i Beskeder, FaceTime og Telefon, så brugeren kan få oversat samtaler i realtid.

Visuel intelligens, baseret på Apple Intelligence, udvides til brugerens iPhone-skærm, så det bliver nemmere at søge og interagere med indhold på tværs af apps.

Nu kan brugere spørge ChatGPT om, hvad de ser på skærmen, og de kan søge på Google, Etsy og andre understøttede apps for at finde lignende billeder og produkter.

Derudover ændres browsing i Safari, hvor avanceret beskyttelse med fingeraftryk udvides til al browsing som standard.

Læs Apples udmelding om det nye iOS her.

Nyt MacOS

Det er ligeledes kommet nyt MacOS.

Det nye macOS Tahoe 26 indbefatter blandt andet også det nye Liquid Glass-design og en stribe nye funktioner.

Designet kommer til at vise sig i blandt andet skrivebordet, Dock, navigation i apps og værktøjslinjer.

Brugerne kan tilpasse systemet yderligere med et opdateret Kontrolcenter og nye farvemuligheder til mapper, appsymboler og widgets.

Telefon-appen kommer også til Mac, så brugerne har adgang til kendte funktioner fra iPhone, herunder Seneste, Kontakter og Telefonbeskeder, og nye funktioner som for eksempel Screening af opkald og Hold Assist.

MacOS 26 giver ifølge Apple "den største opdatering til Spotlight nogensinde."

Nu kan brugere udføre opgaver som at sende en mail eller oprette en note, og udnytte de helt nye browsingoplevelser til at få hurtigere adgang til indhold, meddeler Apple.

Læs mere om det nye styresystem her.

Nyt til brillerne

Apples VR- og AR-briller Apple Vision Pro får også en software-opdatering til visionOS 26.

Denne opgradering byder blandt andet på widgets, som bliver mere rummelige. Derudover bliver brugerens Persona, der er brugerens avatar i VR-brillerne, mere realistisk.

VisionOS 26 understøtter også indhold med 180-graders synsfelt, 360-graders synsfelt og vidvinkelsynsfelt fra GoPro, Insta360 og Canon.

Derudover kommer der en stribe nye API’er rettet mod andre virksomheder. Disse betyder blandt andet understøttelse af PlayStation VR2 Sense-controllere til gamere og meget mere.

Læs udmeldingen om visionOS 26 her.

IPad får også en tur

Apple har også lanceret iPadOS 26, som får mange af de samme opdateringer som iOS – inklusive Liquid Glass-designet og Apple Intelligence.

Det nye design skal gøre det nemmere at styre, organisere og skifte mellem apps.

Apple Intelligence bliver også mere integreret i iPadOS 26.

“Med et flot nyt design, en helt ny, stærk og intuitiv vinduesarkitektur, endnu flere Apple Intelligence-funktioner, store forbedringer til måden at arbejde med filer på og nye muligheder for kreative arbejdsgange gør iPadOS 26 vores mest alsidige enhed endnu mere effektiv,” udtaler Craig Federighi, der er Apples Senior Vice President for Software Engineering i en pressemeddelelse.

Nyt til Apple Watch

Som det sidste kommer Apple med watchOS 26 til Apple Watch.

Ud over det nye design introducerer opdateringen Workout Buddy, som leverer motivation til træning via talebeskeder.

Appen Træning har et nyt layout og kan afspille musik baseret på brugerens smag og træningstypen, meddeler Apple.

Annonce

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til dataplatform i PET

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S