Morgen-briefing: Disse lande har overhalet Kina og leverer nu flest mobiltelefoner til USA / Apple har nu solgt tre milliarder iPhones / Så dårlige er vi til at gennemskue AI-billeder

Disse land har overhalet Kina og leverer nu flest mobiltelefoner til USA. Apple har nu solgt tre milliarder iPhones. Så dårlige er vi til at gennemskue AI-billeder. Anthropic lukker OpenAI ude fra sin AI-bot.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, kammerater

Så er det mandag og det er den første af sin slags i august, hvilket også betyder, at morgen-briefingen fra Computerworld er tilbage igen i din indbakke, hvor den med garanti har været savnet.

Denne morgen er det mig, Qëndrim Fazliu, der byder velkommen, inden min kollega Kristoffer Ingemand Petersen overtager stafetten resten af ugen.

Lad os straks hoppe ud i det.

God læselyst og god dag.

Apple har nu solgt tre milliarder iPhones

Apple har rundet noget af en milepæl.

Selskabet har nu sendt tre milliarder iPhones ud i verden.

Det fortalte topchef Tim Cook i forbindelse med selskabets regnskab i forgangne uge, skriver The Verge.

Iphonen blev lanceret i 2007 og det tog selskabet ni år at runde den første milliard solgte telefoner i 2016.

Herefter kom der mere fart på og der kun gik fem år, før man havde rundet to milliarder solgte iPhones i 2021.

Og nu har man altså på fire år solgt endnu en milliard iPhones.

Disse lande har overhalet Kina og leverer nu flest mobiltelefoner til USA

De høje straftoldssatser på produkter fra Kina har fået konsekvenser for importen af mobiltelefoner til USA.

For det er ikke længere smartphones produceret i Kina, der udgør majoriteten af af de smartphones, der bliver solgt i USA.

I andet kvartal af 2025 var 44 procent af disse smartphones nemlig produceret i Indien, rapporterer Bloomberg.

Kina er end ikke at finde på andenpladsen, for her finder vi Vietnam, der står for meget af Samsungs produktion.

Kina er dermed dumpet ned på en tredjeplads og står for 26 procent af produktionen nu, hvilket er mere end en halvering sammenlignet med blot for et år siden, hvor det tal lød på 60 procent.

Så dårlige er vi til at gennemskue AI-billeder

Mennesker har svært ved at gennemskue, hvornår et billede er skabt af AI.

Og selvom man skulle mene, at teknologien endnu ikke er der, hvor man kan tage fejl af et AI-skabt foto og et ægte foto, så sker det altså oftere, end man skulle tro.

Det viser en ny undersøgelse fra Microsoft, skriver Neowin.

I undersøgelsen er 12.500 personer blev bedt om at vurdere 287.000 billeder, og her ramte de adspurgte personer rigtigt 62 procent af gangene.

Det er kun marginalt bedre end ren og skær gæt.

Undersøgelsen viser dog, at det var betydeligt lettere for deltagerne at gennemskue AI-skabte ansigter end når man sammenlignede med fotos af AI-skabte fotos af landskaber, lyder det.

Microsoft anbefaler i den sammenhæng tydeligere mærkning af AI-billeder, mens kritikere på den anden side siger, at en sådan mærkningen let kan fjernes.

Anthropic lukker OpenAI ude fra sin AI-bot

Der er opstået ballade mellem AI-giganterne Anthropic og OpenAI.

Anthropic afbrudt OpenAI's adgang til Claude-modellerne, efter OpenAI brugte dem i interne værktøjer, hvilket blandt andet skulle være sket i forbindelse med udviklingen af GPT-5, skriver mediet Wired.

Ifølge Anthropic er det et brud på betingelserne, der forbyder brug af Claude til konkurrencefremmende formål.

OpenAI kalder brugen for “branchestandard” og har ifølge mediet udtrykt skuffelse, men anerkender beslutningen.

Claude vil dog fortsat være tilgængelig for benchmarking og sikkerhedstest, oplyser Anthropic.

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job