Morgen-briefing: Investeringer i dansk teleinfrastruktur falder drastisk / Professor Henrik Udsen klar med fysisk udgave af stort bogværk / Apple præsenterer nye iPhones om to uger

Investeringer i dansk teleinfrastruktur falder drastisk. Professor Henrik Udsen klar med fysisk udgave af stort bogværk. Apple præsenterer nye iPhones 9. september. Amerikanske Pax8 åbner i Danmark. 2.000 danskere er brugere af nyt socialt medie. De mest magtfulde - og de bedste vi har.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen til dig fra Computerworlds morgen-vagt, som i denne uge er Dan Jensen.

I dag springer vi bare lige ud i det i det hurtige overblik, så lad os komme i gang.

Investeringer i dansk teleinfrastruktur falder drastisk

Den danske telesektores investeringer i infrastruktur og lignende falder drastisk, og det vækker bekymring hos en række organisationer.

Nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at telebranchens investeringer i 2024 faldt med hele 12 procent i forhold til 2023 til nu 9,3 milliarder kroner.

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Bønløkke Lé, peger på, at teleindustrien trods faldet stadig har investeret 9,3 milliarder kroner i 2024, hvilket han betegner som positivt.

Både Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien er dog bekymrede. Dansk Erhverv siger, at investeringerne er faldet med 22,9 procent siden 2021, og hos Teleindustrien kalder direktør Jakob Willer udviklingen med faldende investeringer for ‘bekymrende.’

Og der er brug for flere investeringer, hvis Danmark skal følge med udviklingen.

“Danmark har brug for en stærk og fremtidssikker digital infrastruktur af hensyn til både konkurrenceevnen og samfundets modstandsdygtighed,” siger Poul Noer fra Dansk Erhverv.

Og hos IT-Branchen vil man have investeringerne i vejret igen.

“Fremtiden byder på øget digitalisering med nye teknologier og nye krav til robusthed og modstandsdygtighed i netværkene, så vi skal have Danmark tilbage på investeringssporet,” siger chefkonsulent Troels Johansen.

Du kan finde tal over udviklingen hos Digitaliseringsstyrelsen her.

Professor Henrik Udsen klar med fysisk udgave af stort bogværk

Jura-professor Henrik Udsen er klar med en fysisk udgave af hans store online-værk ‘Databeskyttelsesret,’ der udkom i 2022.

Bogen er en komplet gennemgang af databeskyttelsesretten, og den er allerede i dag lidt af en klassiker i jura-kredse.

Hidtil har den kun været tilgængelig i en onlineudgave. Men nu udgives den altså som ‘rigtig’ bog i papir.

Henrik Udsen meddeler, at den fysiske bog er ‘væsentligt udbygget’ og opdateret i forhold til onlineudgaven, i det den nu indeholder cirka det dobbelte antal sider.

“I bogen introduceres og anvendes en anden databeskyttelsesretlig grundstruktur end den klassiske,” oplyser Henrik Udsen om bogen.

Apple præsenterer nye iPhones om to uger

Apple har inviteret presse og andet godtfolk til et stort event, som vil løbe af stablen tirsdag 9. september i Steve Jobs Theater, som er det store auditorium i Apples hovedkvarter i Cupertino i USA.

Med topchef Tim Cook på scenen ventes Apple her at løfte sløret for næste generationer af iPhone, Apple-ure og måske andre nye produkter.

Rygterne siger, at Apple kan være på vej med en ny og tynd udgave af iPhone med navnet iPhone Air, ligesom der kan være både en ny prisbillig såkaldt entry iPhone samt en ny toptelefon med alt i udstyr og funktioner på vej.

Det vurderes også, at Apple vil præsentere en ny og hurtigere version af headsettet Vision Pro.

Amerikanske Pax8 åbner i Danmark

Amerikanske Pax8, der står bag en stor handelsplatform til cloud-løsninger, åbner kontor i Danmark, hvor selskabet i første omgang har ansat Birol Ilgøy til at varetage det danske salg.

Pax8 står bag en slags online markedsplads, hvor selskaber kan udbyde og finde løsninger.

“Ved at etablere sig i Danmark sætter Pax8 en tyk streg under firmaets ambition om at understøtte it-leverandører – herunder især såkaldte Management Service Providers (MSP'er) – med lokal support, kapacitetsopbygning og cloud-teknologi for dermed at styrke effektivitet, reducere risici og fremme vækst,” meddeler selskabet.

Pax8 meddeler, at der nu investeres i at opbygge et stærkt team i Danmark.

“Når vi går ind i Danmark, handler det ikke bare om at være til stede. Vi går efter at etablere partnerskaber og lokale, langsigtede samarbejdsrelationer,” meddelr Harald Nuij, EMEA CEO hos Pax8.

2.000 danskere er brugere af nyt socialt medie

2.000 danskere er fra første dag med som brugere af det nye sociale medie Meningspunktet, som netop har slået dørene op.

Meningspunktet vil forsøge at blive et alternativ til de store amerikanske sociale medier og kræver eksempelvis, at man verificerer sig med MitID, når man tilmelder sig.

Bag Meningspunktet finder vi Tue Oxenvad. Han siger til Ritzau, at det er ideen, at brugerne skal kunne interagere med lokale myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer.

“Når du logger ind, så gemmer vi din kommune og dit fulde navn. Det er det, der betyder, at vi kan parre dig med det, der sker i dit lokalområde. Både meninger, jobopslag og gode tilbud,” siger han.

Der er ikke uønskede reklamer på sitet, som skal betales af virksomheder, kommuner og institutioner, der skal betale for at deltage. Det hele skal drives på DTU’s supercomputer, så ingen data ryger til USA.

De mest magtfulde - og de bedste vi har

Det var på sin egen måde en stor dag på Computerworld i går tirsdag, som blev dagen, hvor vi efter lang tids forberedelse kunne løfte sløret for både Danmarks tre bedste CISO’er lige nu og for resultatet af vores store magt-opgørelse.

Danmarks tre bedste CISO’er er af vores jury blevet udvalgt blandt rækken af indstillinger, som vi har modtaget til titlen som Årets CISO 2025.

De er nu med i opløbet om at vinde titlen som Danmarks bedste it-sikkerhedschef, som vi i samarbejde med Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed kårer 22. oktober.

Du kan læse mere om de tre her: Her er Danmarks tre bedste CISO'er lige nu: De er med i opløbet om at blive Årets CISO 2025.

Vi udgav også vores store magtliste, som er den første af slagsen. Her kortlægger og ranglister vi efter en nyudviklet metode de mest indflydelsesrige og magtfulde personer i den danske it-branche.

Du kan finde hele listen her: Stor kortlægning: Her er de 100 mest magtfulde it-personer i Danmark - se hele listen her.

I de kommende dage udgiver vi en række yderligere artikler om de magtfulde mennesker og hvordan de griber deres indflydelse an.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse