IBM og AMD klar med ny kæmpe satsning: Vil bygge fremtidens supercomputere

Virksomhederne vil kombinere AI-acceleratorer, kvantecomputere og højtydende computing for at skabe næste generations arkitektur.

Artikel top billede

(Foto: Carson Masterson/Unsplash)

AMD og IBM har indgået en ny stor alliance, og de to selskaber vil bygge intet mindre end 'fremtidens computing'.

De to selskaber vil benytte AMD’s AI-acceleratorer og højtydende computing kombineret med IBM’s avancerede kvantecomputere til at løse komplicerede opgaver i fremtiden. De kalder det 'kvantecentreret supercomputing'.

Kvantecomputing bearbejder information på en anderledes måde, og hvor klassiske computere bruger bits, der kun kan være nul eller ét, repræsenterer kvantecomputere information gennem qubits.

En qubit i en kvantecomputer kan også være nul eller et – men den kan samtidig være en blanding af begge på én gang.

Dette giver langt mere regnekraft og gør kvantecomputere i stand til at løse komplekse opgaver.

"Kvantecomputing vil simulere den naturlige verden og repræsentere information på en helt ny måde," siger Arvind Krishna, bestyrelsesformand og CEO i IBM, i en udmelding og fortsætter:

"Ved at udforske, hvordan kvantecomputere fra IBM og AMD's avancerede højtydende teknologier kan arbejde sammen, bygger vi en kraftfuld hybridmodel, der bryder igennem de traditionelle computeres grænser."

Hos AMD står CEO og bestyrelsesformand Lisa Su klar til at levere kraftfuld teknologi til satsningen.

"Højtydende computing er fundamentet for at løse verdens vigtigste udfordringer," siger hun i meddelelsen og fortsætter:

"Når vi nu går sammen med IBM for at udforske sammensmeltningen af højtydende computing og kvanteteknologier, ser vi enorme muligheder for at accelerere opdagelse og innovation."

I en kvantecentreret supercomputerarkitektur arbejder kvantecomputere sammen med kraftfuld højtydende computing- og AI-infrastruktur, der typisk understøttes af CPU’er, GPU’er og andre beregningsenheder. Denne hybride tilgang gør, at problemer løses med det paradigme, der egner sig bedst.

"For eksempel kan kvantecomputere i fremtiden simulere atomers og molekylers adfærd, mens klassiske supercomputere drevet af AI håndterer massiv dataanalyse. Sammen kan disse teknologier angribe virkelige problemer med en hastighed og skala, der aldrig er set før," skriver IBM.

AMD og IBM undersøger, hvordan AMD’s CPU’er, GPU’er og FPGA’er kan integreres med IBMs kvantecomputere for effektivt at accelerere en ny klasse af algoritmer.

Samarbejdet skal også hjælpe IBM med at realisere målet om at levere fejltolerante kvantecomputere inden udgangen af dette årti.

Selskaberne planlægger en første demonstration senere i år for at vise, hvordan IBMs kvantecomputere kan arbejde sammen med AMD-teknologier i hybride kvante-klassiske workflows.

Find udmeldingen her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job