Hacker står til 640 års fængsel for datatyveri

Indehaveren af et nu lukket e-mail-markedsføringsfirma risikerer op til 640 års fængsel for systematisk at have stjålet mere end 1,6 milliarder dokumenter med kundeoplysninger fra et amerikansk firma.

Amerikanske Scott Levine risikerer at skulle afsone 640 års fængsel og betale bøder på op til i alt 185 millioner kroner, efter en jury har kendt ham skyldig i en sag, der meget vel kan være USA's hidtil største datatyveri.

Gennem næsten halvandet år stjal Scott Levine og hans ansatte i det nu lukkede e-mail-markedsføringsfirma Snipermail mere end 1,6 milliarder kundedokumenter fra firmaet Acxiom.

Acxiom, som håndterer kundeinformationer for virksomheder, understreger, at det ikke har kendskab til tilfælde af identitetstyveri på baggrund af indbruddet.

Scott Levine brød ind i Axcioms database mellem april 2002 og august 2003 og downloadede 8,2 gigabyte data, som indeholdt personlige oplysninger om kunder.

Dataindbruddet blev opdaget ved et tilfælde, da lokalt politi i delstaten Ohio var i færd med at efterforske en anden sag om et hackerindbrud hos Acxiom.

Det amerikanske forbundspoliti FBI rejste i juli sidste år tiltale mod Scott Levine efter en længere efterforskning, og fredag fandt juryen ham skyldig i 13 tilfælde af hackerindbrud samt hvidvaskning af penge og sammensværgelse.

Straframmen for hvert anklagepunkt lyder på bøder op til 1,5 millioner kroner og mellem 5 og 20 års fængsel.

Skulle dommeren vælge maksimumsstraffen i alle tilfælde, skal Scott Levine afsone 640 års fængsel.

Acxoim understreger, at firmaet siden hen har strammet op på sikkerheden og har indført sporingssystemer, sårbarhedsscanning og kryptering.

Gennem det seneste års tid er amerikanerne gentagne gange blevet rystet over sager, hvor firmaer har fået stjålet personlige oplysninger, der kan bruges til kreditkortsvindel og identitetstyveri.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse