Morgen-briefing: Velkendt dansk kabelmærke skifter ejer / Dansk it skal hjælpe sårede soldater / Ny fond vil sætte gang i europæisk it-uafhængighed / Ny it-platform skal hjælpe psykisk syge

Velkendt dansk kabelmærke skifter ejer. Dansk it-løsning skal hjælpe sårede soldater. Ny fond vil sætte gang i europæisk it-uafhængighed. Ny it-platform skal hjælpe psykisk syge.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Det er Anders Bruun, som har fornøjelsen af at servere dagens tidligste it-ret.

Velkendt dansk kabelmærke skifter ejer

Den danske it-distributør EET Group har indgået en aftale om at overtage hele IT/AV-kabelforretningen fra Coferro Cables A/S.

Det gælder også det velkendte mærke Mercodan og flere andre etablerede mærker.

Opkøbet markerer ifølge EET selv et vigtigt skridt i distributions-selskabets fortsatte fokus på kabelkategorien og understreger virksomhedens førende position på kabelmarkedet.

"Dette er et strategisk vigtigt opkøb, der udvider vores kabelportefølje og gør det muligt for os at tilbyde vores kunder en af ​​de bredeste og mest konkurrencedygtige kabelporteføljer i branchen", siger Søren Drewsen, administrerende direktør for EET Group i en pressemeddelelse.

EET Group er en innovativ it-distributør med kontorer over hele Europa. Millioner af komponenter og løsninger er på lager.

Coferro Cables A/S er en dansk handelsvirksomhed grundlagt i 1951. Med et team på 17 engagerede medarbejdere specialiserer virksomheden sig i at levere kabelløsninger af høj kvalitet, der er essentielle for det moderne liv og infrastruktur.

Dansk it-løsning skal hjælpe sårede soldater

Tyskland har som det første land købt en danskudviklet softwareløsning, som skal være med til at sikre den rette behandling af sårede soldater på slagmarken.

Det oplyser den danske it-virksomhed Systematic, der har udviklet platformen SitaWare Battlefield Health.

Nikolaj Bramsen, der er direktør i Systematic, håber, at løsningen kan være med til at redde menneskeliv.

"Jeg håber grundlæggende at sikre dem (de sårede, red.) bedre behandling og et bedre liv efterfølgende," siger han i en pressemeddelelse.

Tysk militær abonnerer allerede på en løsning fra Systematic, der hjælper militæret med at holde styr på, hvor venner og fjender befinder sig på slagmarken.

Ny fond skal sætte gang i europæisk it-uafhængighed

En ny fond med deltagere af topledere fra europæiske tech-virksomheder er stiftet.

Den hedder EuroStack Initiative Foundation og sigter mod at slutte sig til andre initiativer med en stærk interesse for handling, så Europa bliver mindre afhængigt af en håndfuld udenlandske teknologiudbydere for det meste af sin digitale kerneinfrastruktur.

Fonden er non-profit og har en række europæiske teknologiske erhvervsledere i bestyrelsen.

Blandt navnene er Wolfgang Oels (Ecosia), Andy Yen (Proton), Yann Lechelle (Probabl), Frank Karlitschek (Nextcloud), Stefane Fermigier (Abilian) og Fred Plais (Upsun).

EuroStack Initiative Foundation skal fungere som et knudepunkt for et koordineret samarbejde mellem offentlige og private aktører med det formål at styrke Europas digitale økosystem.

Fondens arbejde vil fokusere på tre hovedområder, hvor hovedsøjlerne implementeres: Køb europæisk, sælg europæisk og finansier europæisk.

Planen er at forbinde europæiske teknologivirksomheder for at udvikle produkter, som kunderne har brug for, forenkle indkøb og fremme investeringer.

"Digital suverænitet starter der, hvor folk rent faktisk bruger teknologien. Målet er ikke at skabe noget helt nyt, men at gøre det, vi allerede har, til at fungere sammen og være let at implementere. Fonden vil samle offentlige og private aktører med branche- og økonomiske eksperter for at fremme digital suverænitet i Europa," siger Frank Karlitschek, CEO for Nextcloud, i en pressemeddelelse.

Ny it-platform skal hjælpe psykisk syge

Borgere i hele landet kan fra 2028 se frem til hurtigere hjælp til selvhjælp ved psykisk lidelse.

En ny fællesoffentlig behandlingsplatform skal gøre det muligt at tilbyde lettilgængelige og fleksible digitale forløb til borgere, som for eksempel lider af mild til moderat angst og depression.

Afdelingschef Marie Paldam Folker, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, glæder sig ifølge en pressemeddelelse til at kunne tilbyde endnu hurtigere og bedre psykiatrisk hjælp:

"Vi har allerede solide erfaringer med, at digitale terapiforløb kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Med den nye platform får vi en stærk ramme for at udbrede de tilbud, vi ved, der virker, og gøre dem tilgængelige for endnu flere borgere. Det giver os mulighed for hurtigere at tilbyde målrettet støtte og behandling og for at udvikle nye tilbud, så vi kan møde borgernes forventninger om tidlig og let tilgængelig støtte og behandling."

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Green Power Denmark

It-chef med udviklingsfokus

Københavnsområdet

Banedanmark

Teknisk Arkitekt – Netværk og Firewall

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job