Derfor er den billigste Tesla bedst: Prøvekørt discount-version af model Y brillerer der, hvor det gælder

Teslas billigste bil, Model Y, føles faktisk bedre af at være billig: Mere klassisk betjening, roligere køreoplevelse og et forbrug, der overgår de dyrere versioner, gør standard-versionen til et stærkt tilbud.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Tesla kan som få andre bilproducenter skabe ravage på det danske bilmarked.

Om balladen så kommer på grund af spektakulære prisnedsættelser, overlegen teknologi eller herostratiske udskejelser fra Tesla-bossen Elon Musk, har det med at sætte spor i, hvad danskerne erhverver sig af biler.

Nyeste markante tiltag fra selskabet er lanceringen af en ny ’Standard’-serie, hvor selskabet trimmer funktioner, udstyr og enkelte lækkerier for til gengæld at kunne tilbyde storsællerten Model Y til en uhyre skarp pris.

Her får man rigtig meget bil for lige under 300.000 kroner.

Masser af plads

En af Model Y’s helt store salgsargumenter har været, at der blev tilbudt al den plads, man som familie kan drømme om.

Rigelig plads til fire, endda fem, samt et kolossalt bagagerum, der oven i købet kan suppleres af en anvendelig frunk oppe foran og rigeligt med bonusplads under bagagerummets bund.

Vi taler næsten 1000 liters bagageplads her – uden at bagsæderækken endda behøver at blive lagt ned. Og rækker det ikke, kan der tilmed hægtes 1,6 tons på krogen, som endda følger med i introprisen.

Selvom der er sparet i ’Standard’-Model Y’eren, får man jo stadig en mægtig bil på næsten 4,8 gange 2,0 meter. Til trods for sine velvoksne mål holder vægten sig dog under de to tons – noget, som tilsvarende elbiler døjer med.

De små afsavn

Selvom dimensionerne er de samme, er der en række ting, der viser, at man her har fat i den billigere Model Y i forhold til den øvrige Y-familie, som nu får efternavnet ’Premium’.

Man kan kende discount-modellen på sine missende øjne, som nu ikke længere har nogen LED-lysstribe mellem forlygter – og ej heller bag baglygterne.

Hjulene er også blevet mindre. Her tilbydes alene 18 tommer sutter.

Indvendigt er lækkerier såsom panorama-glastaget sparet væk til fordel for et lysegråt betræk. Ambient-belysningen er også væk.

Selve sæderne får også en omgang med tekstil – et skifte, som jeg nu foretrækker frem for den glatte plastik-læder, som man ellers kender fra Tesla.

Overordnet set synes spareøvelserne ikke at have gjort Model Y Standard til noget dumt sted at være. Faktisk er her en arm til blinklys, noget, som tidligere Model Y’ere måtte undvære.

Selve betjeningen foregår fortsat igennem et centralt 15” display, som drives frem af den samme potente HW4-hardware, som i de øvrige modeller. Det gør derfor, at man stadig får glæde af selskabet omfattende software og assistentsystemer.

Andre premium-features såsom ambient-belysning, el-sammenklappelige bagsæder og en otte tommers medie- og A/C-konsol til bagsæderækken kan man sagtens undvære.

Til gengæld er der små fortræffeligheder, der vil savnes, såsom varme og ventilation til bagsæderne og den store højttalerpakke og dennes glimrende lyd.

Spareøvelsens gevinster

Model Y Standard benytter sig af den samme 60 kWH batteripakke med LFP-kemi, som i den tidligere grundmodel.

Ved at nedskalere hjulstørrelsen og spare lidt på vægten, formår bilen dog at blive langt mere strømeffektiv end sådan størrelse har lov at være.

Selv i det kolde efterårsvejr med temperaturer på omkring syv grader er det lykkedes at holde forbruget til knap seks kilometer per kWh ved 110 kilometer. Det svarer til 360 motorvejskilometer på en opladning.

Det er utrolig flotte tal for sådan en krabat, som bliver decideret spektakulær, set i lyset af, at vejbanen var småfugtig, og der blev rullet med vinterdæk og uden de officielle aero-fælge.

Tesla siger selv, at der her er tale om selskabets mest strømeffektive model, og der er altså noget om snakken.

Det er da også tankevækkende, at den officielle rækkevidde nu lyder på 534 kilometer – næsten 30 kilometer længere end den Long Range Dual Motor version, Tesla i sin tid lancerede i Danmark i 2021.

Når modellen samtidig kan tanke fra 10-80 på omkring 25 minutter, er man altså hurtigere fremme end med originalen, som dengang løb op i tæt på den halve million.

Afmålt fornøjelse

Bag det yderst rimelige forbrug synes dog også at være en form for elektronisk dæmpet speederpedal.

Model Y Standard er ingenlunde langsom, men nul-til-100-disciplinen tager nu 7,2 sekunder mod de tjeppe 5,9 sekunder tidligere. Selve kræfterne doseres også på en noget afmålt facon, hvor der bygges gradvist op.

Det lægger alt sammen op til morfar-kørsel, om end selve undervognen er tunet til at ligge det rigtige sted mellem det faste og det komfortable.

Når selv styretøjet også er direkte og godt vægtet, får man alene indtrykket af en sikker og kompetent bil. Præcis sådan en familiebil skal være.

Superb spareøvelse

Man kunne frygte, at mange af dyderne ved Tesla Model Y vil forsvinde, når selskabet som her skal finde steder at spare.

I min optik har spareøvelsen til en vis grad gjort bilen bedre. Model Y Standard føles mere som en klassisk bil i sin betjening, mens den samtidig virker roligere og mere afbalanceret, når der køres omkring i den.

Man får altså nærmest alle fordele uden det store afsavn til en pris, hvor mange flere kan være med. Det må siges at være noget af en superb spareøvelse.

Helt perfekt vil det dog blive, hvis Tesla også indvilgede i at tilbyde det større batteri sammen med ’Standard’-pakken.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    PensionDanmark

    Digital Risk Manager til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S