Microsoft fortsætter med enorme investeringer i datacentre: Tirsdag aften gik det pludselig rigtig stærkt

Microsoft har på en aften annonceret investeringer for over 200 milliarder kroner.

Artikel top billede

(Foto: 2017 Getty Images / Dave Kotinsky)

Tech-giganten Microsoft har gang i en masse storstilet investeringer i datacentre og AI på tværs af kloden, og tirsdag aftan blev en af de aftener, hvor tegnebogen for alvor var fremme.

Microsoft annoncerede nemlig investeringer for 202,5 milliarder kroner i datacentre og AI.

Det sker i henholdsvis Canada og Indien.

Microsoft har annonceret, at selskabet vil bringe sine investering i Canada frem mod 2027 op på 88,1 milliarder kroner.

Disse penge skal i høj grad gå til at udbygge Microsofts digitale infrastruktur i landet.

"Vi bygger ny digital og AI-infrastruktur, der er nødvendig for nationens vækst og velstand, og ny kapacitet begynder at komme online i andet halvår af 2026," skriver Brad Smith, Microsofts politiske chef, i et blogindlæg og uddyber:

"Vores investering udvider vores Azure Canada Central og Canada East datacenterregioner og leverer bæredygtige, sikre og skalerbare cloud- og AI-funktioner. Disse datacentre vil drive alt fra moderniserede offentlige tjenester til avanceret AI-innovation – ansvarligt og inden for de canadiske grænser."

Derudover vil Microsoft åbne en dedikeret Threat Intelligence Hub i Ottawa for at styrke cybersikkerheden i Canada.

Og derudover kommer Microsoft en række løfter om håndtering af canadiske data på canadiske jord i stil med, hvad selskabet har lovet i Europa. Det drejer sig om flere Azure Local-tilbud i Canada og Microsoft sovereign cloud-løsninger.

Også Indien

Den anden af Microsoft mega-investeringer, der blev annonceret tirsdag, var 122,4 milliarder kroner i Indien. Det er selskabets største enkeltstående investering i Asien, meddeler selskabet.

Pengene her skal også bruges på AI-infrastruktur i form af datacentre. Dertil kommer suveræne cloud-løsninger.

Microsoft meddeler, at investeringen vil gøre Microsoft til den hyperscaler med størst tilstedeværelse i Indien i løbet af 2026.

Pengene skal bruges over de næste fire år.

Investeringen sker efter Microsoft-CEO Satya Nadellas møde med Indiens premierminister, Narendra Modi.

"I takt med at kunstig intelligens omformer den digitale økonomi, forbliver Indien engageret i innovation forankret i tillid og suverænitet."

"Microsofts skelsættende investering signalerer Indiens fremgang som en pålidelig teknologipartner for verden. Dette partnerskab vil sætte nye standarder og drive landets spring fra digital offentlig infrastruktur til offentlig kunstig intelligens-infrastruktur," udtaler Indiens minister for elektronik og informationsteknologi, Shri Ashwini Vaishnaw, i en meddelelse.

Find Microsoft udmelding om Canada her.

Find meddelelsen om Indien her.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S