Volvo har sat sig for at blæse bilbranchen bagover med EX60: Derfor er Volvo nu Europas førende bilproducent

Med EX60 kombinerer Volvo sit klassiske, afdæmpede design med banebrydende produktion, batteriteknologi og software – og positionerer sig i det globale førersæde for elbiler.

Artikel top billede

(Foto: Volvo PR)

Selvom svenske Volvo mere er kendt for traditionelle dyder som sikkerhed, pålidelighed og snusfornuft er det lykkedes selskabet at skabe en mindre sensation ved denne uges lancering af elbilen EX60.

Et er dog at trække overskrifter, blandt andet ved at kunne bryste sig af en rekordrækkevidde på 810 kilometer, noget andet er det udviklingsmæssige benarbejde, der skal til for at opnå bedriften.

Her bruger Volvo fremstillingsteknikker og teknologi, som placerer den i en europæisk og endda global førertrøje.

Særligt tre aspekter er værd at fremhæve – da de alle bidrager til at rykke den svenske bilproducent til toppen af den aktuelle bilverden.

Traditionelt ydre - revolutionerende indre

Volvo har tydeligvis ikke ønsket at ryste posen hvad angår selve udseendet på EX60. Det er stilsikkert, uden på nogen måde at være udfordrende.

Helt anderledes forholder det sig når det gælder måden, EX60 er samlet, hvor Volvo stempler ikke bare ind i den europæiske top, men den globale top.

Selve fremstillingen foregår ved såkaldt ’megacasting’ hvor man støber store og indviklede strukturkomponenter i et stykke aluminium, fremfor at skrue, samle og svejse et væld af dele til en enheden.

Processen forenkler produktionen gevaldigt, da Volvo her slipper afsted med kun at fremstille en enkel del, fremfor de op til 100 komponenter, den erstatter.

Det er omkostningstungt at etablere, men giver profitable fordele ved storskalafremstilling – noget der afspejler sig i EX60’s CO2-aftryk, som Volvo selv pointerer, er mindre end den klejne EX30 budget-bil fra selskabet.

Fremstillingsmetoden gør, at der samtidig kan spares en del på vægten, hvilket giver gevinst i alt fra forbrug, rækkevidde og ydelse.

Ved at tage teknologien i brug slutter Volvo sig til en yderst afgrænset skare af bilproducenter. Kun Tesla og enkelte kinesiske producenter som BYD, XPeng og Geely-koncernen kan bryste sig af at have operationaliseret teknologien.

Her kan man dog filosofere over, hvorvidt EX60 overhovedet er europæisk givet Volvos kinesiske ejerskab af netop Geely-koncernen.

Bilens banebrydende fremstilling og udvikling foregår i Sverige, mens nøglekomponenter såsom motoren er af svensk herkomst. De små blå-gule flag, man støder på inde i kabinen, er derfor ikke ufortjente.

Tætpakket batteri

En lige så afgørende egenskab for Volvo EX60’s ekstreme rækkevidden ligger i batteriet.

Her er masser af dem, særligt i P12-topmodellen og dennes enorme 117 kWh batteri.

For overhovedet at kunne klemme så meget batteri i bilen, benytter Volvo sig af en anden teknologisk landvinding i form af et ’cell-to-body’ konstruktion, hvor selve battericellerne integreres i bilens struktur.

Det gør det muligt at fjerne modulkasser til batterier, og dermed klemme et større batteri ned i bilen, mens der spares vægt.

Gulvet i bilen bliver også helt plant, mens hjulene er skudt næsten tre meter fra hinanden, hvilket giver mere plads i selve kabinen.

Det levner samtidig plads til en af de mest effektive 800 volts lade- og afladningssystemer, hvor batterierne er i stand til at tage imod op til afsindige 400 kWh i timen.

Selv det enorme 117 kWh kan derfor klare 10-80 procents ladedisciplinen på bare 18 minutter, mens de lidt mindre batterier klarer denne på bare 15 minutter.

Kombinationen af et enormt batteri med korte ladetider er uden sidestykke og der leveres på et niveau, hvor Volvo selv proklamerer, at bilen markerer enden for den frygtede ’rækkeviddeangst’.

Med sit banebrydende batteri løfter Volvo samtidig sin garantiforpligtelse til batteriet, ved at tilbyde op til 10 års og 240.000 kilometers service-aktiveret garanti.

Snedigere end de fleste

Inde i Volvo EX60 gemmer sig en computer, som selskabet kalder ’HuginCore’.

Bag det halv-mytologiske navn gemmer sig dog velkendte platforme fra Nvidia og deres ’Drive AGX Orin’ parret op med mobilopkobling fra Qualcomm.

Det snedige er dog, at platformen er parret op med to af Googles bedste produkter.

Den ene er Googles integrerede Android-løsning til biler, Android Automotive, mens den anden er integrationen af Googles intelligente AI-tjeneste Gemini.

Integrationen gør, at man på den ene side får et veludviklet økosystem af Google-tjenester såsom integreret Google Maps sammen med tredjeparts apps, der kan hentes, mens det hele kan styres af en klasseledende stemmestyret assistent.

Brugeroplevelsen er samtidig løftet over konkurrerende løsninger, såsom Teslas integration af chatbotten Grok, da Gemini ud over at kunne konversere også er i stand til at synkronisere med bilen samt Google-tjenester.

De forpassede muligheder

Selvom Volvo placerer sig i front på en række afgørende fronter, har Volvo mere eller mindre overset nogle af dagens hotteste teknologiske landvindinger, navnlig hvad angår selvkørende egenskaber.

Her forsvarer Volvos tekniske direktør Anders Berg overfor Computerworld beslutningen om ikke at indføre deciderede selvkørende egenskaber og den nødvendige sensorpakke, men i stedet at mestre kørselsassistenter og her bemærker han, at der allerede hos vores esksisterende brugere, er stor tilfredshed med assistancen, når der måles på, hvor ofte den aktiveres.

En anden udviklingsakse, som Volvo EX60 kunne udnytte er såkaldt Vehicle-to-X, hvor bilen bliver en kæmpemæssig batteribank, der kan drive hjemmet eller endda dele af elnettet, alt efter hvilke strømpriser, der er mest favorable.

Her understreger Anders Berg at ”bilen er fuldt ud klar til at indgå i en vehicle-to-grid sammenhæng,” mens hans ser et stort potentiale i at lade elbiler indgå i elnettet.

Her vil udbredelsen af løsningen dog afhænge af samarbejde med den lokale elforsyning. Et samarbejde som ikke eksisterer i Danmark endnu, men som 3.000 eksisterende Volvo EX90 ejere udnytter i Sverige.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S