Volvo slipper spektakulær elbil løs: Ligner en teknologisk magtdemonstration

En af Europas mest spændende biler for 2026 ser ud til at være svensk.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Meget er blevet skrevet om den europæiske bilindustri og den trussel som den nye amerikanske og kinesiske bilproducenter udgør.

I Sverige synes den traditionsrige bilproducent Volvo dog indstillet på, at bevise, at man kan være med helt fremme.

Beviset hedder Volvo EX60 – en storsatsning fra selskabet, hvor butikken satses på et rendyrket el-drivlinje og et nærmest ensidigt fokus på det, der tæller i en velvoksen familiebil.

Blankt lærred

Volvo har med EX60 sat sig for at droppe fortiden og starte med et blankt lærred, hvor der satses på en spritny platform, døbt SPA3, som alene skal fungere som en elbil.

Oktan-nostalgikere bliver ikke tilgodeset her, som må se sig om efter noget andet lyder det fra tilbagevendte Volvo CEO Håkan Samuelsson.

”Tiden er ovre for adapterede fossil-drevne platforme. Tiden er ovre for biler, som er defineret af brændselsmotorer,” lyder under præsentation af EX60, som han lover bliver intet mindre end en game-changer.

Bilkort-mester

Ser men på EX60’s teknikblad, kan man se, hvor selvtilliden kommer fra.

Bilen er i stand til at køre længere, hurtigere og tilbyde mere plads, komfort og sikkerhed end lang de fleste biler i klassen.

EX60 synes som skabt til at dominere i et spil bilkort.

Topmodellen, P12 AWD Electric, byder på hele 810 kilometers rækkevidde – og standser dermed enhver eventuel rækkeviddeangst ud. Opladning fra 10-80 klares på bare 18 minutter, mens der oplades med vilde

Bilen er endda udstyret med kolossale 680 heste, der skyder den skærgårdskaretten fra nul til 100 på under fire sekunder.

Selv grundmodellen, P6 Electric, er klar til at dominere i de lidt lettere klasser, med en rækkevidde på 620 kilometer, 375 hestekræfter over baghjulene, 80 kWh batteri og 320 kW ladning der sikrer en 10-80 opladning på bare et kvarter.

Mest interessant i modelprogrammet synes dog at være midtermodellen, P10 AWD Electric, som byder på lidt større batteri, 680 hestekræfters firhjulstræk, 660 kilometers WLTP rækkevidde og 15 minutters kvikladning til en pris, der er blot 35.000 højere end P6’eren.

Teknologisk magtdemonstration

Det er flotte tal fra en bilproducent, som er mere kendt for traditionelle dyder end banebrydende teknologier.

EX60 er dog på en række punkter foran sine europæiske konkurrenter på teknologifronten.

Volvo er nemlig den første europæiske bilproducent, som tager ’megacasting’ i anvendelse – en fremstillingsteknologi, som støber større og indviklede dele, fremfor at bero på at svejse og bolte en række dele sammen. Fordelen er at op til 100 dele udskiftes med en, mens vægten holdes nede.

En anden teknologisk landvinding er fusionen af selve battericellerne med bunden af chassiset, så disse bliver en del af bilens struktur. Det tillader blandt andet større batterikapaciteter, såsom det enorme 117 kWh batteri, man finder i topmodellen.

Plads til familielivet

Resultatet af bestræbelserne er en elbil, som tilbyder næsten tre meters akselstand og usædvanlig meget plads over de 4,8 meter, bilen strækker sig.

Her er særdeles god plads på både for og bagsæder, hvor man særligt bagpå, sidder næste lige så opulent som i Volvos EX90 topmodel.

I praktiske termer tilbydes der 523 liters anvendelig bagagerumsplads suppleret af 85 liters frunk oppe foran. Lægger man bagsæderne ned, tilbydes op til 1647 liter.

Rækker det fortsat ikke, kan der trækkes 2,4 tons på krogen bagpå.

Kvalitetsindtrykket er solidt, med stilfuldt brug af nordiske materialer som asketræ og uld, som er suppleret af grenbrugstekstiler og filt andre steder.

Alt er klassisk komponeret her til at give et gedigent indtryk, hvor eneste udskejelse er nogle minimalistiske dørhåndtag, som stikker ud som små finer og aktiveres på samme måde som en bagagerumsklap.

Digital tilværelse

Inde i EX60 byder Volvo på deres ’HuginCore’ computer, som driver alt fra infotainment til sikkerhedssystemer og kørselsassistenter.

Selve infotainment-delen er signeret af Google, i form af indbygget Android Automotive, men som her også får en indbygget ’Gemini’ stemmestyret AI-assistent, som der både kan konverseres med eller som man kan sætte på opgave, såsom at tjekke ens kalender for aftaler.

Ellers interageres igennem to skærme- et smalt instrumentbræt over rattet og det store buede 15 tommers skærm og dennes levende OLED-farver.

Pris og tilgængelighed

Med EX60 er Volvo klar med en afløser til sin populære XC60 SUV, som er langt mere optimeret til det danske afgiftsystem, der som bekendt favoriserer elbiler.

Priserne starter ved 544.900 kroner for P6, stiger til 579.900 kroner for P10 AWD og løber op i 645.900 kroner for P12 AWD topmodellen.

Alle biler kan ekviperes med en ’Ultra’ udstyrspakke for 80.000 kroner der blandt andet tilbyder panaromaglastag, akustiske ruder, 28 højtallers B&W lyd, ventilerede sæder og 21” fælge.

Volvo har startet forsalget allerede nu, hvor de første der bestiller kan forvente at få deres biler udleveret i forsommeren, oplyser Volvo Danmark.

Computerworld var inviteret til EX60 lanceringen i Stockholm, Sverige, af Volvo. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S