Konsulentgigant bukker under for politisk pres: Sælger datterselskab med kontrakter hos Trumps immigrations-politi

Capgemini skiller sig af med sit datterselskab i USA efter voldsom kritik af dets hjælp med at overvåge immigranter for den amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Artikel top billede

(Foto: Capgemini/Bart Dabrowski)

Den franske it-konsulentkæmpe Capgemini vil sælge sit amerikanske datterselskab.

Det sker, efter at dets kontrakter med det amerikanske immigrations-politi, ICE, har skabt massiv opstandelse i hjemlandet.

ICE er generelt blevet kendt for en voldelig fremfærd i de senere måneder. I løbet af to uger stod betjente fra præsident Donald Trumps kontroversielle enhed blandt andet bag to drab på demonstranter.

Det amerikanske immigrations-politi blev oprettet for mere end 20 år siden, men er under Donald Trump blevet mere end fordoblet i antal ansatte til 22.000. Det er blandt andet sket efter en særlig rekrutteringsrunde, hvor præsidenten efterlyste "kvalificerede patriotiske amerikanere" til enheden.

På grund af al den vold og de drab, som ICE-betjentene står bag, opstod der et pres fra franske myndigheder mod Capgemini.

”Jeg opfordrer Capgemini til at kaste fuldt lys over denne aktivitet og vurdere, om den overhovedet stemmer overens med virksomhedens værdier,” sagde Frankrigs finansminister Roland Lescure i sidste uge til det franske parlament ifølge Le Monde.

Kontrakt til millioner

Capgeminis administrerende direktør, Aiman Ezzat, udtalte efterfølgende på LinkedIn, at han først for nylig blev bekendt med kontrakten, og at et uafhængigt bestyrelsesudvalg nu gransker både indhold og kontraktpraksis i datterselskabet, Capgemini Government Solutions (CGS).

I den netop forgangne weekend holdt Capgemini så et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor beslutning om at sælge det amerikanske datterselskab blev truffet.

Datterselskabet skulle angiveligt udgøre 0,4 procent af koncernens forventede omsætning i 2025, eller mindre end to procent af omsætningen i USA.

CGS indgik 18. december en kontrakt med ICE til 4,8 millioner dollar (30 millioner kroner) om at levere »tjenester til undersøgelse og baggrundscheck af personer«.

Der skulle ifølge tv-stationen France 2 være tale om et værktøj til at identificere og lokalisere udlændinge.

Kontrakten løber tre måneder. Den er 1 af 13 kontrakter, som datterselskabet har med ICE.

Ifølge en udmelding fra Capgemini selv har man ikke været i stand til "at udøve tilstrækkelig kontrol med visse aspekter af dette datterselskabs operationer for at sikre overensstemmelse med koncernens mål".

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S