Apple fylder 50 år med en stribe innovative løsninger og en hel del fejlskud

Apple er gået fra garagen til global dominans. Firmaets første halve århundrede er blevet kortlagt i en ny bog af David Pogue baseret på mere end 150 interviews.

Artikel top billede

Måske er der en risiko for at blive gjort til grin, når man grundlægger sit firma 1. april. Men uanset hvad man måtte mene om Apple, så har den amerikanske gigant vist sig at være alt andet end en aprilsnar.

Den 1. april 1976 grundlagde to unge mænd ved navn Steve en startup med en klar ambition om at gøre computeren personlig.

Det foregik i Los Altos, Californien, hvor Steve Jobs’ forældre måtte afgive deres garage for, at sønnen kunne opbevare sine komponenter og computere.

I bogen Apple – The First 50 Years følger techjournalisten David Pogue virksomheden fra de første maskiner i garagen til nutidens position som et af verdens mest værdifulde selskaber.

Bogen er blevet til på baggrund af over 150 interviews med centrale aktører i Apples historie. Blandt dem er den anden Steve, nemlig Steve Wozniak, tidligere topchef John Sculley og den mangeårige designchef Jony Ive.

Dertil kommer en lang række ingeniører, designere og ledere, der har arbejdet bag kulisserne. Af indlysende grunde har David Pogue ikke haft mulighed for at interviewe Steve Jobs, der døde i 2011.

Men det samlede resultat er en rigt illustreret bog med hundredvis af farvefotos, produktbilleder og historiske øjeblikke, som altså markerer Apples 50-års jubilæum.

I løbet af disse fem årtier har Apple i høj grad været med til at forandre både det teknologiske og kulturelle landskab med gennembrud som computermusen, laserprintere, CD-ROM, WiFi, touchscreen-telefoner, tablets og meget andet.

Bogen dykker også ned i en række myter om selskabet og korrigerer nogle af de mest sejlivede fortællinger om virksomhedens historie.

Den giver et kig bag kulisserne i udviklingen af produkter som 450 millioner solgte iPods, 700 millioner iPads og 2,2 milliarder iPhones.

Men skulle man tro, at Apple har været én lang succeshistorie, så tager man fejl. Og det skjuler David Pogues bog heldigvis heller ikke.

Her bliver det også sat fokus på markante fejlskud, som viser, at teknologiske ambitioner ikke altid fører til kommerciel succes.

Det gælder for eksempel Apples Lisa, en tidlig computer med et grafisk brugerinterface, som udkom før den klart mere succesfulde Macintosh. Men også tjenester som MobileMe og modeller som Apple III hører til blandt selskabets mindre vellykkede satsninger.

Eller Apple Newton, der var en PDA med egen pen og evnen til at konvertere håndskrift til tekst.

Den satte muligvis nye standarder rent teknologisk, men blev aldrig for alvor en succes. Til gengæld gav den mange erfaringer til de senere iPhones og iPads, hvor Apple var med til at løfte barren.

Alt i alt var der ikke meget aprilsnar over Apple. Tilsammen fik Steve og Steve sat selskabet på verdenskortet med en række innovative løsninger.

Om Apple kan levere lige så mange innovative produkter de næste 50 år, må tiden vise, men Apple – The First 50 Years giver i hvert fald et fascinerende blik på det første halve århundrede.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Centerchef til Center for Applikationer i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse