Europa som tech-pol har længe haltet efter USA og Kina.
Målt på antal tech-giganter er kontinentet en undermåler ved blot at huse syv af klodens 100 største virksomheder.
Alt imens USA og Kina kan pege på henholdsvis 56 og 16 virksomheder i top-100. Selv Japan kan mønstre flere tech-giganter end kontinentet.
Men en ny analyse viser, at tech-vindene nu blæser i retning af Europa med massive kapitalindsprøjtninger i den europæiske it-industri akkompagneret af en tilstrømning af sektorens medarbejdere.
Udvandrer af USA
I en analyse af kontinentets tech-industri kortlægger mediet The Economist, hvordan Europas it-industri så småt er ved at få kulør – og allerede på nogle punkter overgår ellers så dominerende USA.
Her bliver 2025 et skelsættende år, da Europa for første gang nogensinde overhaler USA i tiltrækningskraft – den såkaldte ’brain-drain’.
Ved nytår 2025 slog strømpilen over og det blev for første gang mere sandsynligt, at en it-medarbejdere flyttede fra USA til Europa end den anden vej rundt.
Samtidig bemærkes en trend, hvor stadigt færre europæiske tech-virksomheder sælges til amerikanske ejere.
I perioden fra 2023 til 2025 er der observeret halvt så mange amerikansk opkøb af europæisk tech som i perioden fra 2011 til 2013 – både målt på antal og værdi.
Kolossal kapitaltilgang
Til at tage imod den voksende arbejdsstyrke er en stadig mere velvillig venturekapital, som over de seneste 10 år er firedoblet i størrelse, viser mediets analyse.
I 2025 blev der investeret for 85 milliarder venture-dollar i det europæiske startup-miljøer mod 22 milliarder i 2015.
Det gør at Europa som region nu overhaler Kina målt på venturekapital, da der alene bliver investeret for 56 milliarder. Kinas andel af den globale venturekapital er dykket fra hele 30 procent i 2015 til 10 procent i 2025, mens Europas vokser fra 12 til 16 procent.
USA er dog fortsat i en klar førerposition med venture-investeringer for 339 milliarder dollar i sidste år.
Europa skiller sig nu særligt ud på tre sektorer.
Spydspidsen er europæisk klimateknologi, hvor europæiske startups nu tiltrækker 55 procent af de amerikanske investeringsdollar mod 24 procent for ti år siden.
Derefter følger Europas forsvars-tech, hvor kontinentets oprustning ryster nye virksomheder af sig. Dertil er Europa med i front indenfor ’deep tech’ sektorerne, hvor fremtidens teknologier såsom fusion, kvantecomputing og nanoteknologi, skal realiseres.
Draghi/Trump-effekten
Vandringen tilskrives en række årsager, såsom en amerikansk administration, der med Donald Trump i spidsen er blevet fjendtligsindet overfor indvandrere, men tendensen med europæisk tech-vækkelse begyndte allerede før 2025, noteres det.
Et skelsættende øjeblik blev udgivelsen af den famøse ’Draghi’-rapport, hvor Europas og særligt EU’s dalende konkurrenceevne blev kritiseret og analyseret.
Donald Trump og hans regerings animositet mod Europa og EU skubbede til nye politiske strømninger, hvor manglende teknologisk udvikling anses ikke bare som en økonomisk svaghed med også en geopolitisk risiko.
Henna Virkkunen, EU-Kommissionens teknologi-kommissær, siger til mediet, at Kommissionen undersøger mulighederne for at motivere EU’s regeringer til at købe mere teknologi fra hjemmedyrkede startups, mens der bliver arbejdet på at fjerne økonomiske og finansieringsmæssige forhindringer for risikovillig kapital indenfor EU.
Hos de en stribe europæiske virksomheder er der også en voksende erkendelse af, at der ikke er råd til at være dybt afhængige af udenlandske leverandører, lyder det fra Arthur Mensch, direktør for den franske AI-virksomhed Mistral.
Europas teknologi-opblomstring kan dog vise sig at blive kortlivet, pointerer mediet, mens det fremhæver, at mange af EU’s regeringer mangler midlerne til at puste liv i sektoren.
