Morgen-briefing: Ib Kunøe køber aktier for millioner i Columbus / Slut med at hive pc op ad håndbagagen i Københavns Lufthavn / EG køber op i Norge

Ib Kunøe køber aktier for millioner i Columbus. Slut med at hive pc op ad håndbagagen i Københavns Lufthavn. EG køber op i Norge. EU sanktionerer selskaber efter cyberangreb. Berømt forlag sagsøger OpenAI.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Dene tirsdag er morgen-briefingens indhold udvalgt og skrevet af Dan Jensen.

Ib Kunøe køber aktier for millioner i Columbus

Rigmand og Columbus-hovedejer Ib Kunøe køber flere aktier i det danske selskab, der forleden offentliggjorte sit resultat for 2025.

Ib Kunøe har i kølvandet på regnskabet via sit investeringsselskab Consolidates Holdings købt knap 2,18 millioner Columbus-aktier.

Det betyder, at Consolidated Holdings nu ejer knap 85,1 millioner aktier i selskabet. Det svarer til 65,82 procent af aktie-kapitalen.

Med forskellige aftaler sidder Consolidated Holdings dermed på 67,24 af stemme-rettighederne i selskabet, hvilket jo i sagens natur er det samme som fuld kontrol.

Columbus' regnskab for 2025 viste brat fald i både omsætning og indtjening for Columbus, hvor indtjeningen faldt med 72 procent.

Det kan du læse mere om her: Columbus' omsætning og indtjening dykker brat - indtjening falder med 72 procent.

Slut med at hive pc op ad håndbagagen i Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn er til maj færdig med at opsætte nye 3D-scannere i sikkerheds-kontrollen.

Det betyder, at du ikke længere skal hive din pc op ad din håndbagage for at få den gennem kontrollen.

Til Berlingske fortæller lufthavnschef Christian Poulsen, at der også er grønt lys til at medbringe op til to liter væske i håndbagagen på vej fra EU. Det vides dog ikke, hvornår det kommer.

"Vi har med det her sikret, at der vil være næsten dobbelt så stor kapacitet, og derfor kan vi bedre håndtere de store rejsedage," siger han.

EG køber op i Norge

Danske EG køber det lille norske software-selskab Cubit med 27 medarbejdere.

Det norske selskab står bag en platform til planlægning og dokumentation af sikkerheds-tilsyn til brandvæsner og elnet-selskaber og er ifølge EG 'markedsledende' på området i Norge.

Med opkøbet indlemmes Cubit nu i EG's såkaldte Quality & Asset Management-division sammen med selskaber som Dynawat og EG Landax, som opkøbsivrige EG tidligere har købt.

"Med Cubit som en del af porteføljen kan EG tilbyde software, der dækker hele processen – fra kvalitetsstyring og vedligeholdelse til reguleret tilsyn i felten," meddeler EG.

EU sanktionerer selskaber efter cyberangreb

EU sanktionerer to kinesiske selskaber og et iransk selskab, som ifølge EU har stået bag cyberangreb mod europæiske lande.

Det rammer nu de to kinesiske selskaber Integrity Technology og Anxun Information Technology samt iranske Emennet Pasargad.

Ifølge EU's undersøgelser har de to kinesiske selskaber stået bag hacking af 65.000 enheder i seks EU-lande samt angrebet kritisk infrastruktur.

Det iranske selskab hackede en fransk database under De Olympiske Leg i 2024, som gav adgang til en række billboards, hvor iranerne spredte misinformation.

Sanktionerne betyder, at alle virksomhederne aktiver i EU indefryses, ligesom alle organisationer i EU forbydes at samarbejde med dem. Personer fra selskaberne forbydes indrejse i EU.

Du kan læse mere hos EU her.

Berømt forlag sagsøger OpenAI

Et af verdens ældste og mest anerkendte forlag, Encyclopedia Britannica, sagsøger OpenAI for ulovligt at have anvendt encyklopediens indhold til at træne AI.

Encyclopedia Britannica er som leksikon blevet udgivet siden 1768 og er siden 2010 alene udgivet online. Det seneste fysiske nummer bestod af 32 bøger og knap 33.000 sider, hvilket jo siger lidt om omfanget.

Encyclopedia Britannica mener, at OpenAI gentagne gange har kopieret indholdet uden tilladelse.

"GPT-4 har 'memoriseret' meget af Britannicas ophavsrets-beskyttede indhold og vil udgive næsten nøjagtige kopier efter ønske," lyder det fra Encyclopedia Britannica.

Selskabet mener desuden, at OpenAI kannibaliserer på Encyclopedia Britannicas webtrafik ved at generere svar, som direkte erstatter ethvert besøg på selskabets site.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S