Fildeling udgør 60 procent af internettrafik

Peer-to-peer-programmer står for den største del af trafikken på internettet. Til trods for aktioner fra rettighedshaverne fortsætter piratkopiering blot via andre tjenester end dem, myndighederne har kig på.

Fildeling via peer-to-peer-programmer eller P2P som Bittorrent og Edonkey udgør størstedelen af trafikken på internettet, viser en britisk undersøgelse.

60 procent af internettrafikken er P2P oplyser firmaet Cachelogic, som har overvåget den globale internettrafik.

Fildelingen sker, selvom rettighedshavernes organisationer har lukket adskillige websteder, der bruges i spredningen af filer via fildelingstjenesterne.

Det har dog haft en vis indflydelse på fildelingen på internettet. Ved udgangen af 2004 var Bittorrent den suverænt største tjeneste med 30 procent af internettrafikken.

Den amerikanske filmindustri, MPAA, har imidlertid slået hårdt ned på en række Bittorrent-websteder. Ifølge Cachelogic har det blot flyttet trafikken til andre tjenester.

I dag er det således Edonkey, der står for størstedelen af fildelingstrafikken.

- Det er som tivoli-spillet Whack-a-Mole. Myndighederne slår ned på et P2P-system og straks dukker der et nyt op, siger teknisk direktør Andrew Parker fra Cachelogic.

Også legitime formål

Det er dog ikke al fildelingstrafik, der er piratkopiering. Bittorrent benyttes eksempelvis til flere legitime formål til at distribuere store filer uden at kræve en central server med stor båndbredde.

Eksempelvis vil den britiske tv-station BBC benytte P2P-teknologi til at gøre tv-programmer tilgængelige via internettet. Hvert program kan fylde flere gigabyte, og det vil gøre det næsten umuligt for BBC at distribuere på normal vis fra en central server.

De fire største fildelingstjenester er Edonkey, Bittorrent, Fasttrack og Gnutella. Ifølge Cachelogic er det primært videofiler, der er populære og udgør 62 procent af de filer, der udveksles, mens lydfiler blot udgør 11 procent.

De danske internetudbydere oplyser til Computerworld, at de ikke har målt, hvor stor en del af trafikken der udgøres af P2P.

Hos Telia oplyser man dog, at tallet umiddelbart ligger lidt lavere end de 60 procent, som Cachelogic har målt. Til gengæld har selskabet registreret en stigning de seneste år.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S