Danmarks afgående tech-ambassadør lander nyt job i dansk kvantevirksomhed

Anne Marie Engtoft Meldgaard forlader Udenrigsministeriet for at blive kommerciel direktør i Sparrow Quantum.

Artikel top billede

(Foto: Sparrow Quantum.)

Blot 24 timer efter at Anne Marie Engtoft Meldgaard offentliggjorde sin afsked som Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley, er nyheden ude om, hvad der nu venter hende.

Hun skifter jobbet ud som diplomat for Udenrigsministeriet til jobbet som Chief Commercial Officer (CCO) i den danske kvantevirksomhed Sparrow Quantum.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet. Sparrow Quantum har rødder i forskning fra Niels Bohr Instituttet i København og arbejder med kvantefotonik – en teknologi, der bruger lys som bærer af information og som fundament for fremtidens kvantecomputere.

I sin nye rolle får Anne Marie Engtoft Meldgaard ansvar for virksomhedens internationale relationer, partnerskaber og kommercielle aktiviteter, ligesom hun skal styrke Sparrow Quantums position i det europæiske kvanteøkosystem.

"Det føles som et af de øjeblikke, man kender fra de tidlige halvlederhistorier i Silicon Valley: en avanceret teknologi, der i starten kan ligne et nicheprodukt, men senere viser sig at blive en fundamental byggesten for en helt ny industri," udtaler hun i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at hun tror på, at Sparrow Quantum kan spille en langt større strategisk rolle i den europæiske kvanteindustri, end mange forestiller sig i dag.

"Europa har stærke forskningsmiljøer og stærke fotonik-kompetencer, men vi skal blive bedre til at omsætte det til virksomheder, platforme og global indflydelse," siger hun.

Anne Marie Engtoft Meldgaard tiltræder sin nye stilling, når hun forlader Udenrigsministeriet efter seks år som tech-ambassadør ved udgangen af juni.

Verdens første tech-ambassadør

Stillingen som tech-ambassadør blev oprettet i 2017, og Danmark var dermed det første land i verden, der etablerede et sådant embede.

Ambitionen var at opdyrke tættere relationer til store tech-virksomheder som Google, Facebook og Apple, så Danmark kunne være på forkant med udviklingen i branchen.

Casper Klynge varetog rollen indtil 2020, hvor han skiftede over på den anden side af forhandlingsbordet og blev politisk direktør for Microsoft Danmark.

Han er i dag vice president i det amerikanske it-sikkerhedsselskab Zscaler.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S