Når atomfysikerne tænder for verdens største partikelaccelerator på forskningscenteret CERN i 2007, vil et enormt grid-baseret lagringssystem stå klart til at håndtere den massive datastrøm.
Når måleresultaterne er filtreret ned til de data, som fysikerne skal bruge, vil anlægget stadig producere over 15 petabyte om året.
Men de 15 petabyte vil vel at mærke eksistere i mindst to kopier fordelt på en række forskningscentre over det meste af Europa og på andre kontinenter.
En gigabyte i sekundet
Med en datastrøm på omkring én gigabyte i sekundet fra måleinstrumenterne stiller det store krav til lagringsudstyret.
Og her kommer bånd-teknologien til at spille en vigtig rolle.
- Vi kender bånd-teknologien, mens vi ikke ved alt om, hvordan diske klarer sig i den her situation. Og til langtidsarkivering er bånd stadig billigere, siger Les Robertson, leder af CERN's grid-projekt.
Hvis projektet var blevet sat i gang på et senere tidspunkt, ville man dog nok have set mere på mulighederne for at arkivere data på disk, medgiver han.
Når partikelacceleratoren sættes i drift, vil hvert af de fire måleinstrumenter registrere en kollision for hvert 25. nanosekund.
150 millioner sensorer
Mange af kollisionerne vil være uinteressante for forskerne, og man regner med at få nogle få hundrede interessante registrerede hændelser hvert sekund.
Selve den filtrering sker i bufferne på måleinstrumenterne. De fire måleinstrumenter er hver på størrelse med en femetagers bygning og har omkring 150 millioner sensorer.
Når de uinteressante data er filtreret fra, producerer instrumenterne omkring en gigabyte data hvert sekund, som bliver fordelt på dels CERN's egne computersystemer og dels via grid til andre forskningscentre.
CERN's opgave er primært at indsamle data, mens forskningsnetværkene vil skulle stå for at hjælpe fysikerne med at få adgang til og behandle måleresultaterne. Det gælder blandt andet det nordiske Nordugrid, som er et af de få grid, der fungerer til mere end blot test af grid-teknologien.
Før fysikerne tænder for partikelacceleratoren, skal der dog endnu en række ting på plads. Lige nu er kun omkring 20 procent af de nødvendige centre klar til at håndtere datastrømmen.
- Vi håber at nå 50 procent inden årets udgang, siger Les Robertson.
Mangler hyldevarer
Derudover er CERN's projekt LHC Computing Grid nødt til selv at være med til at skabe de standarder, der skal få grid'et til at fungere. Det gælder blandt andet, hvilke tjenester de enkelte datacentre skal tilbyde til slutbrugerne.
- Pålideligheden er også stadig et stort problem. Det er let at køre simuleringer på grid, men vil være vanskeligere, når de rigtige forsøg kører, siger Les Robertson.
Dertil kommer et stort arbejde med at udvikle den middleware, der skal til for at give grid'et den funktionalitet, som forskerne har brug for.
Her er der få kommercielle produkter at tage af på hylderne. Eksempelvis er det enorme og distribuerede storage-system for stort til at kunne håndteres med kommerciel storage-software.
Relevant link
