Enhver med adgang til internettet kan på få sekunder finde svar på et næsten ubegrænset antal spørgsmål.
Med hjælp fra kunstig intelligens kan vi på ingen tid få opsummeret store mængder forskning og kompliceret fagstof.
Og medierne præsenterer os konstant for eksperter, der forsøger at fortolke udviklingen i samfundet.
Vi har således aldrig haft adgang til så store mængder information som nu, men vi bliver dårligere og dårligere til at leve med det, vi ikke kan få svar på.
Det er det helt store paradoks i bogen ”How to Not Know: The Value of Uncertainty in a World That Demands Answers” af Simone Stolzoff.
De store spørgsmål om vores liv, karriere, økonomi og relationer eller om klima, krig og AI kan vi nemlig stadig ikke få endegyldige svar på.
Kombinationen af næsten ubegrænset adgang til information og manglende svar på de store spørgsmål betyder ifølge forfatteren, at vores tolerance over for usikkerhed falder.
Nu kunne man tro, at How to Not Know er en bog, der blot vil have os til at acceptere det uforudsigelige og dermed få ro i det, vi alligevel ikke kan påvirke.
Men der er mere i bogen end det. For pointen er i stedet, at vi kan træne vores evne til at leve med det ukendte og ligefrem gøre den til en styrke.
Simone Stolzoff fremhæver nemlig, at den evne kan gøre os mere nysgerrige, kreative, ydmyge og tilpasningsdygtige.
Bogen beskriver, hvordan mennesker rent biologisk er tilbøjelige til at søge sikkerhed. Vores hjerner forsøger konstant at forudsige, hvad der vil ske, og vi føler os trygge, når verden følger genkendelige mønstre.
Derfor kan det ukendte udløse både stress, frygt og overdreven bekymring.
Når verden for alvor kommer op i et højt gear med både krig i Europas nærområde, politiske spændinger og et arbejdsmarked, som måske eller måske ikke bliver grundlæggende forandret i AI-æraen, bliver den bekymring kun forstærket.
Problemet med de mange teknologiske muligheder for at skaffe sig flere svar er ifølge Stolzoff, at verden ikke bliver mere overskuelig.
Tværtimod viser telefoner og algoritmer os løbende kriser og problemer. I stedet for at fjerne usikkerhed kan teknologien forstærke vores uro.
Bogen fremhæver dog, at usikkerhed ikke kun er et problem, men kan åbne for nye muligheder.
En verden, hvor alt var afgjort på forhånd, og vi kunne få svar på alle tænkelige spørgsmål, ville være uden overraskelser, spænding og lykketræf. Det ukendte giver i stedet plads til opdagelser, nye relationer og andre veje end dem, vi havde planlagt.
I vores jagt på at vide alt går vi ifølge Stolzoff i tre fælder: komforten, der får os til at vælge det velkendte, overmodet, der får os til at tro, at vi allerede har svaret, og kontrollen, der får os til at ville planlægge alt.
Tilsammen lukker de tre fælder for nye erkendelser.
I stedet skal vores tolerance over for usikkerhed trænes. Hvis vi accepterer ubehaget, kan vores tolerance over for det ukendte vokse, så usikkerheden i højere grad bliver en styrke end en belastning.
Til det formål beskriver Simone Stolzoff i How to Not Know personer og samfund, der har lært at navigere i usikkerhed. Derudover inddrager han forskning og praktiske værktøjer, der skal hjælpe læseren med at håndtere det ukendte med større ro og klarhed.
Man kan se et langt interview med Simone Stolzoff om bogen her.
