Godmorgen venner
Det er i dag mandag den 3. august, og efter en god, lang sommerferie begynder hverdagen igen for mange danskere. Det samme gør Computerworlds morgen-briefing.
Denne morgen er det Jacob Wittorff, der har stillet solcremen tilbage på hylden og søgt i ly bag tastaturet for at bringe dagens morgen-nyhedsfix til dig.
Vi lægger ud med historien om en dansk forhandler, der bløder millioner.
Apple-kæden Humac taber millioner
Den danske Apple-forhandler Humac har gennem flere år haft underskud, og alene i fjor tabte kædens ejer, C&C Denmark, 27 millioner kroner efter skat.
Det skriver Børsen.
Ifølge avisen har Humac i løbet af de seneste fem år samlet set tabt cirka 150 millioner kroner og siden 2023 haft negativ egenkapital.
Siden 2024 har Humac været ejet af den italienske Apple-forhandler C&C, og ifølge Børsen befinder det italienske moderselskab sig i øjeblikket midt i en rekonstruktion.
Det italienske selskab købte i 2024 Humac af den danske erhvervsmand Jacob Andersen og hans søn, fodboldspilleren Joachim Andersen, der til daglig spiller i den engelske Premier League-klub Fulham og har 51 danske A-landskampe på cv’et.
Her er navnet på OpenAIs næste store AI-model
Mange af os tænker måske på en mellemstor Opel, når vi hører ordet Astra.
Men ud over at være det latinske ord for ”stjernerne” er Astra navnet på OpenAIs næste store AI-model.
OpenAI løftede på diskret vis sløret for navnet på modellen i et blogindlæg om nye fremskridt inden for matematik og datalogi, som blev offentliggjort lørdag.
”Resultaterne blev opnået med en intern version af Astra, vores næste store model,” skriver OpenAI.
Silicon Valley-mediet The Information skriver desuden, at Astra blandt andet udmærker sig ved at kunne udføre opgaver, der strækker sig over længere tid.
Mediet skriver også, at OpenAIs topchef, Sam Altman, i løbet af den seneste uge har demonstreret modellen for repræsentanter for flere amerikanske myndigheder.
AI-udrulningen er verdenshistoriens største infrastrukturprojekt
I dag er omkring 20 millioner AI-chips i drift i datacentre over hele verden.
Men det antal forventes i de kommende år at blive fordoblet hver niende måned, skriver New York Times. Det betyder, at der i 2028 ventes at være 200 millioner chips i drift.
Den enorme udbygning af AI-infrastrukturen drives af den aktuelle konkurrencesituation, hvor det ikke alene er virksomheder som OpenAI og Anthropic, der udfordrer hinanden.
I stigende grad er der også tale om en geopolitisk kamp mellem amerikanske og kinesiske AI-selskaber.
New York Times betegner AI-udrulningen som det største infrastrukturprojekt i verdenshistorien og sammenligner den med udbygningen af det amerikanske jernbanenet i 1800-tallet, Franklin D. Roosevelts New Deal og Manhattanprojektet, der førte til udviklingen af atombomben.
”Det er den største udbygning af infrastruktur i menneskehedens historie,” siger Rob Wachen, medstifter af chipvirksomheden Etched, til avisen.
Danfoss-arving om AI: ”Det er ønsketænkning, der er blevet til virkelighed”
Hvad betyder det for uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet, hvis kunstig intelligens pludselig kan overtage tænkningen for os?
Det er en bekymring, som vi har hørt blive ytret oftere og oftere i de seneste måneder.
Men den deles ikke af Danfoss-arvingen Jørgen Mads Clausen, der i et interview med Ingeniøren fortæller om sit syn på kunstig intelligens.
”Der var også nogen, der satte spørgsmålstegn ved internettet, men det gør man jo ikke i dag. Og det er det samme med AI. I stedet for kun at søge efter svar kan man nu få hjælp til at analysere, designe, læse store mængder stof og komme hurtigere frem til nye løsninger. Med
AI kan du realisere ting som i Star Trek. For mig er det ønsketænkning, der er blevet til virkelighed. Jeg bruger det selv rigtig meget,” siger Jørgen Mads Clausen i interviewet.
Danfoss og Syddansk Universitet lancerede i maj supercomputeren Bitten, der er opkaldt efter Jørgen Mads Clausens mor, Bitten Clausen.
Computerworld deltog i lanceringen, og i denne artikel kan du læse mere om supercomputeren, og hvordan AI i øjeblikket forandrer Danfoss med rasende fart.
I dag er det 33 år siden, at Apples Newton kom på markedet
Apple introducerede Newton, der var en af verdens første såkaldte PDA’er, den 3. august 1993.
Newton blev en kommerciel fiasko, men PDA’en som produktkategori fik sit store gennembrud i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne. Her blev markedet især defineret af selskabet Palm.
Newtons største bidrag til computerhistorien var dog formodentlig udviklingen af ARM-arkitekturen, som i dag anvendes i mange mobile enheder, og som oprindeligt blev videreudviklet specifikt til Newton.
