Test: I det her teknologiske mesterværk får du den bedste lyd til prisen

De er nærmest designet som et smykke og ligner også lidt et i øret, men konstruktionen fejler ikke noget hos Noble og er udelukkende skabt med fokus på optimal lydkvalitet.

Artikel top billede

(Foto: Noble Audio PR)

Noble Audio fra USA har du nok ikke hørt om, men de er på verdensplan udbredt og kendt for deres måde at revolutionere hvordan man konstruerer hovedtelefoner.

Spørger du hi-fi-entusiaster, spiler øjnene op, når du nævner navnet, og heldigvis fås de også flere steder i Danmark og på nettet.

De er især kendt for at gøre op med den konventionelle konstruktion, ikke mindst i in-ear-hovedtelefoner.

Ingeniørerne har bygget hybride konstruktioner, hvor man benytter flere og forskellige typer enheder i hver lille hovedtelefon, og denne ret avancerede teknologi har ændret, hvad du kan forvente af lyd i en in-ear-hovedtelefon.

Meningsfyldt design

Det første, jeg lægger mærke til, er størrelsen på Fokus Rex5-modellen. De er semistore og umiddelbart ser de lidt klodsede ud.

Selve delen, der går ind i øret, er fint udformet, men resten af konstruktionen fylder nærmest øret ud.

Det er på ingen måde klodset, når de er i brug, men det store design er ret iøjnefaldende og ligner nærmest et smykke i øret.

Det er i høj grad en smagssag, om man kan lide det, men heldigvis er finish og forarbejdning i topklasse.

Nu er alt i denne hovedtelefon lavet med fokus på lyden, så selve huset er fremstillet i aluminium og akryl, der både giver en let og stiv konstruktion, som giver optimale betingelser for lydkvaliteten.

Spilletiden er op til syv timer uden ANC (40 timer med ladeetui), hvilket ikke er imponerende, men fint nok til de fleste.

I vores test holdt de let 4,5 timer med ANC slået til – og så længe du har etuiet med, får du hurtigt opladet.

Du får to timers spilletid på femten minutters opladning. Det er ikke imponerende, men akkurat godkendt.

Der parres via Bluetooth 5.4, og ANC har naturligvis forskellige niveauer, så du også kan høre omgivelserne.

Dette kan styres via tryk på den ene hovedtelefon og konfigureres via en fin app, hvor du også har mulighed for at justere lyden både på både en let og en avanceret måde.

I øret opleves de behagelige trods størrelsen. Til gengæld skal du kæmpe lidt med at få dem ud af ladeetuiet.

Fem højttalerenheder i hvert øre

En af grundene til det halvstore design skyldes, at der ikke er færre end fem – du læste rigtigt – højttalerenheder i hver enhed.

Selvom der findes vildere eksempler, er det alt andet lige voldsomt og imponerende for prisklassen og oftere noget, du ser i kablede in-ear-modeller.

Der er en 10-millimeter-enhed til basgengivelsen, en seks-millimeter planar-driver til mellemtonen og hele tre enheder til diskanten. De spiller altså alle i hvert deres toneområde og giver tilsammen et fuldendt lydbillede.

Ved at bruge flere drivere af forskellige typer til at dele musikkens frekvenser op kan hver driver koncentrere sig om sit område, og i princippet får du bedre lyd. Samme princip benyttes også i konventionelle højttalere.

Første gang, du benytter dem, skal du kalibrere dem – nærmest som et høreapparat. Den giver forskellige lyde i forskellige frekvenser og justerer lyden efter, hvor du måske har nedsat hørelse.

Det er en ret god idé at justere ind på denne måde. Konkurrenter som Sony laver lignende justeringer, men her er den noget mere omfattende og fortæller tydeligt, at Nobles primære fokus er optimal lydkvalitet.

Bedste lyd i klassen, punktum

Med lyd igennem er det første, jeg opdager, et lydbillede, der er markant anderledes end noget, jeg har hørt fra andre in-ear-modeller, hvis vi ser bort fra de kablede typer i 10.000-20.000-kronersklassen, der har lignende konstruktion.

Der er en åbenhed og en klarhed i lydbilledet, som ingen i prisklassen kan komme bare i nærheden af.

Selv gode hovedtelefoner til en højere pris fra konkurrenter har alle en mere anmassende måde at spille på – uanset hvor åbent lydbilledet er.

Basgengivelsen er ikke den dybeste, men den er detaljeret og meget til stede, så du savner ikke noget. Diskanten kan virke let vigende, men lyt efter, og den er blot mere delikat og ikke så anstrengt som hos nogle konkurrenter. Her får du detaljerne leveret med finesse.

Noble spiller med en dybde, detaljering og samtidig en homogenitet, der ikke findes bedre i prisklassen.

Jeg er klar over, at det er lidt af en udmelding, og der kan naturligvis findes nogle, jeg ikke har hørt. Men sammenlignet med de utallige modeller, jeg har prøvet, og som du kan finde på det danske marked, er Noble den ubestridte mester.

Du slipper for imponatorlyd, men får et flow i musikken, jeg normalt forbinder med over-ear-modeller til en højere pris.

Kort sagt er måden at levere musikken på markant anderledes og bedre end nogen anden på markedet i prisklassen eller endda højere. Punktum!

En no-brainer for lydentusiasten

Så går du alene efter lydkvalitet til de 3.890 kroner, de koster, bør du unde dig selv at prøve disse.

De sidder godt i øret og falder ikke ud, men er ikke dem, du skal benytte til træning.

Deres ANC fungerer fint, men her findes mere effektive modeller på markedet, ligesom batteritiden kunne være bedre.

Skulle jeg alene give karakter for lydkvaliteten, er det et klokkeklart seks-tal, men den perfekte hovedtelefon findes ikke, og her er et par nævnte parametre, der trækker lidt ned, hvorfor den får et mere end velfortjent fem-tal.

Annonce

Carl Ras A/S

Digital Tech Lead

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S