Godmorgen og velkommen til ugens sidste udgave af Computerworlds morgen-briefing.
Der er ikke mange timer til, at de fleste af os kan lukke pc'en ned, lægge arbejdstelefonen i skuffen (som om
) og vende næsen hjem mod en weekend, hvor kalenderen forhåbentlig er en smule mindre fyldt end indbakken.
Inden vi når dertil, venter en sjov, inspirerende og spændende arbejds-fredag. Det bliver en fest. Og dagen er endda dårligt nok begyndt endnu.
Din morgen-pilot er Dan Jensen. Fra mandag overtager Anders Bruun posten som vært for din morgen-runde på cw.dk.
MobilePay får nyt udseende
En af de mest udbredte apps herhjemme, MobilePay, skifter design. Det kommer til at ske gradvist over den kommende tid, i det MobilePay har besluttet at rulle ændringerne ud i små skridt.
I første omgang rulles det nye design ud til 130.000 tilfældigt valgte brugere i hele Norden (MobilePay herhjemme og Vipps i Norge og Sverige). Herhjemme vil 47.000 danskere være de første til at modtage den nye udgave.
De får mulighed for at komme med feedback, inden ændringerne rulles ud til alle brugerne.
Det nye design bliver mere simpelt. Kodeordene bag det er 'enkelthed' og 'bedre overblik.'
Startsiden kommer fremover til at bestå af flere felter, som skal gøre det nemmere at få overblikket over appen.
MobilePays udseende blev seneste opdateret i 2024.
Du kan se det nye design hos MobilePay her.
Folketinget frigiver masser af dokumenter til træning af AI
Folketinget frigiver næsten 1,2 milliarder ord fra sit arkiv, og det er meningen, at de skal kunne anvendes til at træne sprogmodeller og lignende i den kommende tid.
De store tekstmængder består af lovtekster, referater samt masser af de såkaldte §20-spørgsmål, som er de skriftlige spørgsmål, som folketings-politikerne stiller til ministrene, som har pligt til at svare på dem.
De ældste af de frigivne tekster stammer helt tilbage fra 1849, da det moderne og frie Danmark blev etableret med vedtagelsen af grundloven. De nyeste er fra i år. Alle følsomme personoplysninger er blevet fjernet fra teksterne.
Digitaliseringsstyrelsen peger på, at der er tale om den hidtil største udgivelse af tekstdata herhjemme i samarbejde mellem Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek.
"Det er afgørende for kvaliteten af fremtidens AI-løsninger, at der er adgang til gode og omfattende danske tekst-data. Jo flere danske data, der er til rådgiehd, desto bedre bliver mulighederne for at udvikle sprogmodeller, der forstår dansk sprog, historie, samfund og kultur," meddeler styrelsen.
Nine skal udvikle på den koordinerede tilmelding
Danske Nine skal i de kommende fire år stå for al vedligeholdelse og videreudvikling af systemet bag den koordinerede tilmelding, som anvendes til at håndtere optag til de videregående uddannelser herhjemme.
Kontrakten på udvikling og vedligehold af systemet KOT-optagelse er 50 millioner kroner værd, og Nine vinder den foran to andre leverandører, der også var interesserede i at komme i betragtning.
Via KOT-aplikationen, der hrer under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, håndteres årligt omkring 85.000 ansøgere og 229.000 ansøgninger fordelt på 940 uddannelsesudbud hos 30 uddannelsesinstitutioner.
Nine skal stå for al applikations-vedligehold, fejlrettelser, test og kvalitetssikring, support, håndtering af releases og opdateringer og lignende hos Uddanelses- og Forskningsstyrelsen, som står for hele driftsplatformen og infrastrukturen bag systemet.
Københavns Lufthavne afprøver AI-lederprogram
Københavns Lufthavne er i gang med at afprøve et såkaldt AI-lederprogram i den øverste ledelse. Går alt godt, er det planen, at udrulle programmet til 250 ledere i løbet af 2027.
Formålet er at få lederne til at forstå AI og teknologiens muligheder og hvor den helt konkret kan skabe værdi - men også hvad den ikke kan anvendes til, og hvor den har sine begrænsninger.
I spidsen for projektet står Head of Data and AI, Tenna Ørim-Kristensen.
Til Digital Dogme siger hun, at mere AI ikke nødvendigvis er bedre.
"Man kan kun træffe et bevidst fravalg, hvis man forstår, hvad man vælger fra. Derfor starter vi med lederne. De skal kunne sætte retningen og skabe tryghed for medarbejderne, når AI bliver en del af hverdagen," siger hun.
Det ligger meget godt i tråd med den tidligere Microsoft-topchef i Danmark og indgående AI-chef i Netcompany, Mette Kaagaards, besked i Computerworld torsdag.
Det kan du læse mere om her: Mette Kaagaard stod i spidsen for Microsoft Danmark under AI-boomet: Derfor endte så mange AI-forsøg med aldrig at komme videre.
Zenia Stampe vil undgå 'sproglig forarmelse' på grund af AI
Kulturminister Zenia Stampe (R) blæser til kamp mod det, som hun kalder for 'sproglig forarmelse' genereret af AI.
Det sker blandt andet efter, at hun har bemærket, at mængderne af skriftlige beskeder og ytringer er eksploderet i den seneste tid.
”Jeg er nok ikke den eneste, der har lagt mærke til, at internettet og debatspalterne flyder over med meget lange og meget velovervejede indlæg, hvor man godt kan få den tanke, at en del er skabt ved hjælp af kunstig intelligens," lyder det fra hende ifølge Ritzau
Hun vil 'lægge hovedet i blød' for at finde en løsning på problemet, som hun ser det.
"Mit budskab nu er, at alle, der er optaget af denne dagsorden, ligesom jeg er, lægger hovedet i blød og tænker over, hvad man tror, kan gøre en forskel. Så vil jeg være meget interesseret i at høre gode ideer, og så håber jeg måske at kunne lave nye initiativer næste år," siger hun.
