Stor sikkerhedsleverandør advarer om angreb: Du bør straks patche

Den store amerikanske cyberleverandør SonicWall har igen opdaget, at deres produkter bliver misbrugt til at udføre cyberangreb - tredje gang indenfor det seneste år.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det amerikanske cybersikkerhedshedsfirma SonicWall advarer om, at hackere er i gang med at udnytte to nye sikkerhedshuller i selskabets udstyr til fjernadgang, SMA1000.

Hullerne var endnu ikke rettet, da angrebene begyndte.

De to fejl hænger sammen. Den ene giver hackere mulighed for at snige kommandoer ind gennem enhedens brugerflade.

Den anden giver dem, der allerede har fået adgang som administrator, mulighed for at få enheden til at udføre stort set hvad som helst, skriver Bleepingcomputer.

“SonicWall PSIRT har undersøgt en sag, der indikerer aktiv udnyttelse af de sårbarheder, der er beskrevet i denne advisory. Kunder opfordres kraftigt til at opgradere til hotfix-udgaven så hurtigt som muligt for at udbedre denne sårbarhed,” skriver selskabet i en advarsel offentliggjort tirsdag.

Det er tre bestemte modeller af udstyret, der er ramt. Ifølge non-profit sikkerhedsfirmaet Shadowserver er over 400 af disse enheder synlige direkte på internettet lige nu, hvor de i princippet kan angribes af hvem som helst, selvom nogle af dem allerede kan være opdateret.

SonicWall opfordrer kunder til straks at installere rettelsen. Hvis der er tegn på, at en enhed allerede er hacket, anbefaler selskabet desuden at geninstallere systemet fra bunden og skifte alle adgangskoder, men selskabet har endnu ikke fortalt, hvad man konkret skal kigge efter for at se, om man er ramt.

Det er langt fra første gang, det går galt for netop dette udstyr. Allerede i juli blev to andre huller i samme produkt brugt til at installere skadelig software i flere uger, og for nylig bekræftede de amerikanske myndigheder, at også ransomware-bander - blandt andet den russiske bande Akira - var begyndt at udnytte dem.

Og i december advarede SonicWall om endnu et hul i samme serie, der gav hackere fuld kontrol over enhederne.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks