Test: Denne type billige pc’er er ved at uddø - glider langsomt ud ad markedet

Den billige gamer-pc har oftest været der, hvor du kunne finde makimalt med ydelse for pengene. Klassen ser dog ud til at være udrydningstruet.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

I min seneste oversigt over markedets mest prisstærke pc’er, bemærkede jeg et interessant indslag fra Lenovo og Elgiganten.

Her kunne man få en ganske veludstyret gaming-pc til bare 6.000 kroner. Noget som på grund af stødt stigende komponentpriser nærmest har været udelukket.

Men de budgetvenlige gamer-pc’er har ellers været et interessant sted at se sig om efter en ny laptop.

Her bliver der nemlig proppet godt med performance ned i et bærbart kabinet, mens prisen er langt lavere end tilsvarende workstation-laptops.

Ugens tilbud bød endda på gode mængder hukommelse og lagerplads, hvilket gjorde mig nysgerrig efter at prøve den.

Budget-præget

Lenovo LOQ 15IRX10 er langt fra den første af sin slags, men er den 10. generation af hvad Lenovo mener en budget-venlig gamer-maskine, skal levere.

Der er naturligvis sparet for at holde budgettet, det er interessante er dog at se på der, hvor der er indgået det rette kompromis mellem pris, kvalitet og ydelse.

Det allerførste offer for den spareøvelse finder du i byggematerialerne.

Her er intet letvægtsmetal at øjne, kun plast hele vejen rundt. Den leverede plast er dog af nogenlunde kvalitet og godstykkelse, mens finish og design er konservative. Det er ikke eget gamer over maskinen og det vil glæde nogle og skuffe andre.

Næste offer er vægten, for med en dødvægt på 2,37 kilo og en profil på 23,9 millimeter gør maskinen opmærksom på sig selv i rygsækken.

Den medfølgende 170W oplader og dennes 520 gram gør den ikke lettere at have med.

Maskinen fylder altså meget, hvilket til gengæld giver plads til et full-size tastatur, tre klassiske USB-porte, en USB-C port, et HDMI-stik og et Ethernet-stik.

En kortlæser og lidt flere USB-C porte havde dog ikke været af vejen. Portene er desuden heller ikke de kvikkeste USB-C porten understøtter ikke Thunderbolt og bredbåndstikket er kun 1Gbit.

Selve tastaturet er godt at arbejde med og baggrundsbelyst, mens touch-fladen imponerer mindre både hvad angår størrelse og kvalitetsindtryk.

Små overraskelser

Selve udsynet er bedre end hvad jeg normalt tør håbe på i en budget-maskine.

Opløsningen er quad-HD, hvilket gør at den 15,6 tommer skærm står nogenlunde skarpt, mens skærmens IPS-teknologi og farvedybde sikrer at farver og kontrast er bedre end gennemsnittet.

Skærmen understøtter samtidig 165 Hz frekvens, hvilket igen placerer den over gennemsnittet.

Alt er altså over det jævne lige indtil vil når til højttalere, som tydeligvis mangler dybde og kontrol over tonerne. Et headset er ikke nogen dum idé her.

Et misk-mask af hardware

Man skal altså ikke vælge LOQ’en for dens ydre – og så må vi håbe på at det indre kan glimre.

På papiret er udgangspunktet stærkt. Selve Core i5 14500HX processoren er baseret på en ældre ’Raptor Lake’ arkitektur, som langt fra er særlig strøm effektiv, men som til gengæld tilbyder hele 14 regnekerner, hvilket giver reelt overskud til både apps og spil.

Ganske overraskende for en discount-præget maskine tilbydes der en Micron-ssd på relativt store en terabyte, ledsaget af hele 24 gigabyte 5600 MHz hukommelse.

Selve hukommelsen er dog pakket dog i et enkelt modul, hvorfor båndbredden er halveret medmindre man investerer i et ekstra modul.

Trækplasteret er dog grafikkortet, et Nvidia RTX 5050, den mindste og billigste i RTX 5000 serien, som dog her får lov at have et strømbudget på 100 watt – næsten det samme som de 130 watt i desktop-versionen.

Dertil er laptop-versionen udstyret med otte gigabyte af den væsentligt GDDR7-hukommelse, hvilket resulterer i dobbelt så meget båndbredde som i RTX 4050 generationen.

Antallet af CUDA-kerner forbliver dog den samme: 2.560 i alt, hvilket indikerer, at det er der, at det er her, hestekræfterne kan slippe op.
Resultatet bliver, at man får en maskine, som stort set matcher desktop-varianten af RTX 5050, hvis man ellers slår maskinen i sin performance-indstilling.

Og det rækker til at give ganske kompetent ydelse i stort set alle spil ved Full HD.

Vil man udnytte skærmens Quad HD-opløsning, går denne oftest også an, når AI-teknikker såsom DLSS slås til.

Disse teknikker og de højere opløsninger kan dog udfordre de otte gigabyte hukommelse, som kan slippe op i visse spil og grafikindstillinger.

Det ombordværende RTX-grafikkort er også en stor fordel til andet end spil. AI-funktioner i Adobe Photoshop og Premiere kan speedes 10-20 gange op, mens mindre lokale AI-modeller som Googles Gemma4 12B kan køre hurtigt og overbevisende.

Det sætter naturligvis gang i strømforbruget og resulterer i en hel del sug fra blæserne. Jeg har dog hørt det, der er værre i gaming-laptops.

Bærbarens helt store svaghed vil du dog finde i batteriet, som her alene tilbyder magre 60 Wh. Det er nok til en to-tre timers drift, men heller ikke meget mere.

Spiller du på maskinen, kommer du næppe over en 40 til 60 minutters spil, før du skal se dig om efter en stikkontakt.

Overraskende meget styrke

Selvom LOQ er billig, er den langt fra at være uduelig. En ældre, men stadig relativ stærk processor og et nyere dedikeret grafikkort- selv et ydmygt et af slagsen, er stadig en kapabel størrelse, når det er parret op med en god køleløsning.

Det du giver afkald på i denne maskine, er dog driftstiden, som er ganske enkel elendig.

Men sagen er så den, at denne type maskine er truet. Ikke så meget fordi der ikke er købere til den, men fordi de stødt stigende komponentpriser gør det stadigt sværere at ramme budgettet.

Det afgørende med den maskine bliver dog prisen. Tilbudsprisen på 5.999 kroner gør den til et kup – hvorfor den da også er udsolgt nu.

Det bliver et troværdigt alternativ ikke bare til workstation-bærbar men også til de mere budgetvenlige desktop-gamere.

Den aktuelle pris på 13.499 kroner får mig dog til at frygte, at det bliver sidste gang, at den slags hardware kommer tilbage ned i pris. Selv mere skrabede konfigurationer er ikke til at finde under 9.000 kroner.

Er det så det store afsavn, at budget-mindede gaming-bærbare uddør? Jeg vil ikke savne blæsestøjen og den småkedelige konstruktion, men det stærke teknikblad og de muligheder det giver i forhold til prisen vil blive savnet.

Vi lander derfor på tre stjerner for en kapabel enhed, som grundet den nye pris altså er udryddelsestruet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,