Computerworld Live: 3. november 2026

Det danske it-sikkerhedsfirma BullWall, der specialiserer sig i løsninger mod ransomware, skifter navn til Helm som led i en ny strategisk retning for firmaet. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Navneændringen sker som en reaktion på et ændret trusselsbillede, hvor kunstig intelligens ændrer både hastighed og omfang af destruktive cyberangreb, og hvor virksomhedernes egne AI agenter kan udnyttes som led i angreb.

Ændringen skal signalere, at it-sikkerhedsselskabet går fra udelukkende at fokusere på ransomware til også at hjælpe organisationer med reel kontrol før, under og efter et angreb.

Som led i strategiændringen lancerer Helm også en ny version af sin inddæmningsplatform, der opdager og stopper cyberangreb i de første sekunder og bagefter inddæmmer angrebet, mens forretningen holdes kørende.

”Bestyrelserne spørger ikke længere, om de bliver  angrebet. De spørger, hvad det kommer til at koste, hvor længe de er nede, og om de kan dokumentere  over for myndighederne, at de bevarede kontrollen. Det er det marked, Helm bygger til, og med fortsat  opbakning fra vores ejere bliver vi ved med at investere i platformen, vores partnere og vores medarbejdere," siger Frank Stensballe Vium, bestyrelsesformand i Helm, i meddelelsen.

Trods det ændrede navn kommer virksomheden til at køre med samme team, samme ejere og samme kunder, skriver Helm i pressemeddelelsen.

Virksomheden blev i 2021 opkøbt af kapitalfonden Axcel for et trecifret millionbeløb. I sit seneste regnskab kunne BullWall – nu Helm – vise en bruttofortjeneste på 17 millioner kroner, et driftsresultat på 9,28 millioner kroner og et årsresultat på 6,58 millioner kroner.

Svindlere forsøger at udnytte, at betalingstjenesten Mobilepay snart skifter navn, til at franarre brugere deres kreditkortoplysninger.

Det advarer Syd- og Sønderjyllands Politi om i et opslag på Facebook, hvor de oplyser, at der allerede er sendt falske beskeder om obligatoriske sikkerhedsopdateringer af appen.

Beskederne indeholder links, brugerne ikke bør klikke på, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i Facebook-opslaget. I stedet bør brugere være ekstra opmærksomme og være skeptisk over for henvendelser, der beder om personlige oplsyninger, lyder politiets råd.

Selskabet bag appen, Mobilepay Vipps, fortæller til TV 2, at man oplever meget phising, men sender beskeder til appens brugere via appen ’Mit digitale selvforsvar’, hvilket også har været tilfældet med det nye svindelforsøg.

I forbindelse med navneskiftet, der træder i kraft fra januar 2027, kommer selskabet ikke til at modtage beskeder eller links, fortæller Mobilepay Vipps til TV 2. Derfor bør brugere ikke reagere på beskeder, der tager sig ud for at komme fra selskabet.

På kort tid har AI rykket sig fra at være små pilotprojekter til at være centrale elementer af virksomhedernes arbejdsgange. Og størstedelen af it-virksomhederne i Danmark oplever, at AI giver markante gevinster.

Tre ud af fire it-virksomheder svarer således ja til, at AI-teknologi i nogen eller høj grad har forbedret produktiviteten og effektiviteten i virksomheden. Et flertal af it-virksomhederne oplever også, at AI har automatiseret opgaver, der tidligere blev varetaget af medarbejdere, viser nye tal fra brancheforeningen IT-Branchens IT-Barometer.

Andelen af virksomheder, der bruger AI til automatisering, er steget fra 52 procent sidste år til 74 procent i 2026. Det er primært til brainstorming og idéudvikling, hvor AI anvendes, men også i softwareudvikling, hvor brugen er vokset fra 58 til 79 procent på et år.

"AI er rykket fra at være et personligt hjælpeværktøj til at blive en integreret del af virksomhedernes udvikling og drift. Det er et afgørende skifte, fordi virksomhederne nu oplever konkrete gevinster dér, hvor virksomhedernes kerneopgaver bliver løst," siger IT-Branchens administrerende direktør, Natasha Friis Saxberg, i en pressemeddelelse.

Dog peger 39 procent af de adspurgte it-virksomheder på uklare anvendelsesmuligheder eller uklar forretningsværdi som den største barriere for AI-brug. Kun 51 procent svarer, at AI i høj eller nogen grad har skabt økonomisk værdi gennem lavere omkostninger eller nye indtægter.

IT-Branchen opfordrer i pressemeddelelsen derfor virksomhederne til i højere grad at tænke ledelse og forretning, ikke kun teknologi, ind i den næste fase af AI-brug.

Læs mere om de nye tal fra IT-Barometeret her.

Novo Nordisk Fonden investerer 100 millioner kroner i et forskningsprojekt, der ved hjælp af AI skal optimere det pressede elnet.

Projektet ved navn AI4GRIDS, der ledes af universiteter i Danmark, Norge og Sverige, har til formål at udnytte de eksisterende elnet bedre og gøre det lettere at integrere vedvarende energikilder i elnettet.

AI4GRIDS skal adressere den stigende efterspørgsel på elektricitet, der er drevet af et stigende antal batterier, elbiler, varmepumper, datacentre med mere. En efterspørgsel, der lægger pres på elnettet, og som øger risikoen for blackouts.

Ved at kombinere AI med matematiske modeller af elnettet er det derfor målet, at forskerne i projektet kan gøre driften i elnettet mere robust og pålidelig.

"Hos Novo Nordisk Fonden ser vi kunstig intelligens som et oplagt redskab, fordi det kan hjælpe os med at træffe afgørende beslutninger om, hvordan vi balancerer energiproduktion og efterspørgsel, så vores energisystemer bliver mere robuste og klar til fremtidens behov," siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer for Novo Nordisk Fonden, i en pressemeddelelse.

Som led i projektet vil operatører af elnettet få adgang til AI-værktøjer, som kan regne op til 100 gange hurtigere, få netstyring og energimarkeder til at handle mere selvstændigt og generelt lette operatørernes daglige arbejde.

OpenAI forbereder sig på en større PR-kampagne op til det amerikanske midtvejsvalg, der har til formål at ændre amerikanernes syn på kunstig intelligens til det bedre.

Som en del af kampagnen vil virksomheden omdøbe sine datacentre til ”AI-beregningscampusser”, da datacentre i stigende grad møder stor offentlig modstand i USA, skriver mediet Axios.

Chris Lehane, der er global chef for OpenAI, fortæller til Axios, at midtsvejsvalget tirsdag aften vil være ”lidt af en filmtrailer for, hvad man kommer til at se i 2028”, hvor AI med stor sandsynlighed vil være et centralt debatemne for præsidentvalget det år.

OpenAI og andre AI-selskaber forventer at blive udsat for heftig politisk kritik fremover, lyder Chris Lehanes analyse, og derfor forsøger ChatGPT-producenten at komme kritikken i forvejen ved at påvirke den offentlige debat om AI.

Det indebærer blandt andet forslag til at udvikle ”hastighedsgrænser” for AI-udvikling, at hjælpe borgere til at betragte AI som noget, der styrker dem i deres dagligdag, og at omdøbe datacentre til et mere spiseligt ord, skriver Axios.

Selskabet planlægger desuden at dæmme op for den store, folkelige protest mod datacentre, som selskabet oplever, ved blandt andet at lave aftaler med lokalsamfund omkring selskabets datacentre, og ved at foreslå statslig lovgivning, der giver lokale borgere indflydelse på, hvordan datacenter-projekter bygges.

Microsofts it-systemer er kommet i problemer efter, at dstore Canada har besluttet ikke at ændre klokken til vintertid per 1. november i visse dele af landet.

Det betyder, at dele af British Columbia, Alberta og Manitoba ikke er skiftet til vintertid, men bliver på det, der i Canada kaldes for DST ['Daylight Saving Time']. De tre regioner er tilsammen mere end 50 gange større end Danmark og dækker flere tidszoner.

Men Microsoft har ikke fået indført ændringen i sine systemer - herunder i Outlook, SharePoint, Fabric og Dynamics 365 - og det har skabt problemer mange steder, da canadiske Microsoft-computere i tusindvis er vågnet med forkert tid.

Microsoft udsendte konfigurations-opdateringer 31. oktober til Windows, Dynamics 365 og andre, men dem nåede mange canadiske admins ikke at få installeret inden 1. november.

Microsoft opfordrer i første omgang alle brugere til manuelt at ændre deres computeres tids-angivelse og opdatere alle kalender-posteringer.

Du kan læse mere om problemerne hos Microsoft her.

Den nye topchef for Apple, John Ternus, kan i den grad siges at have bestået prøven – og mere til.

Mandag aften dansk tid landede det første regnskab, han skulle præsentere, og omsætningen for årets fjerde kvartal landede på 114,5 millarder dollar, svarende til 764,5 milliarder kroner.

Det var mere end markedet havde forventet, da flere analytikere ifølge Bloomberg havde regnet med en omsætning på 113,5 milliarder dollar.

Det er især salget af iPhones, der har været med til at drive væksten fremad, fremgår det af regnskabet. Salget genererede således 57,6 milliarder dollar i kvartalet mod forventede 56,5 milliarder dollar.

Omvendt voksede salget i det kinesiske marked mindre end forventet. Omsætningen nåede op på 17,5 millarder dollar i kvartalet, mens analytikere havde forventet en omsætning på 18,8 milliarder dollar.

Alt andet viser regnskabet, at John Ternus har fået en god start på tilværelsen som ny topchef i Apple, skriver Jacob Pedersen, nvesteringsstrateg ved Middelfart Sparekasse, i en kommentar til nyhedsbureauet Ritzau.

Et flertal af it-brugerne ønsker i højere grad europæiske alternativer til digitale tjenester.

En rapport fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung, der har spurgt borgere i alle EU-lande – inklusive Danmark – viser således, at 67 procent er villige til at vælge europæiske løsninger inden for AI, sociale medier og cloud-tjenester, hvis de kan udføre de samme funktioner som amerikanske løsninger.

Desuden mener 72 procent, at det er vigtigt, at Europa selv har kontrol over digital teknologi og kritisk it-infrastruktur. 73 procent af de adspurgte bekymrer sig for, at aktører uden for Europa ville kunne lukke kritiske digitale funktioner ned.

Dog er det kun 49 procent, der er bekendt med begrebet 'digital suverænitet'. Ifølge tænketanken er der derfor behov for, at politikere bringer det op på en større dagsorden og understøtter, at EU-regulering understøtter mere investering i europæiske løsninger.

"Folk forstår, hvad der står på spil, når essentielle tjenester afhænger af beslutninger truffet uden for Europa. De ønsker teknologier, de kan stole på, klare rettigheder, de kan håndhæve, og alternativer baseret på verificerbare og pålidelige infrastrukturer. Europa er særligt godt positioneret til at tilbyde dette for sig selv og for pålidelige partnere uden for Europa. Men vi har brug for et klarere sprog til den brede offentlighed, så alle kan støtte og drive denne efterspørgsel fremad," siger Martin Hullin, direktør for Bertelsmann Stiftungs netværk for teknologisk resiliens og suverænitet, i en meddelelse i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Læs mere om rapporten på Bertelsmann Stiftungs hjemmeside her.

Flere danske virksomheder er blevet ramt i en række cyberangreb målrettet kølesystemer, der skete mandag på tværs af Europa.

Jeppe Engell, chefkonsulent i Dansk Industri, fortæller til TV 2, at en cateringvirksomhed, en fødevareproducent og en biotekvirksomhed med adresse i Danmark begge er blevet udsat for hackerangreb.

Som i de andre angreb, der skete mod europæiske supermarkedskæder, blev kølesystemerne i virksomhederne ramt.

"Det betyder, at virksomheder, som bruger fryse- og køleskabe i deres produktion, skal være opmærksomme på, at hackerne er ligeglade med, hvad du laver. Så længe du har en sårbar maskine, er du også et mål," siger han til TV 2.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser til TV 2, at man er bekendt med, at mindst fem danske virksomheder er blevet udsat for hackerangreb.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag de mange angreb.