Ministre hives i samråd om data-rettigheder

Både indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og videnskabsminister Helge Sander (V) skal nu i Folketinget forholde sig til en række forslag til lovændringer, der vil styrke borgerne adgang til egne data.

Teknologirådet anbefaler i en ny rapport en række lovændringer, der skal styrke borgernes adgang til egne data hos offentlige myndigheder.

Rådets anbefalinger støttes af næstformand for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), der nu har bedt både videnskabsminister Helge Sander (V) og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forholde sig til de konkrete forslag.

- Som borger i samfundet bør man have adgang til egne data hos det offentlige. Nu er Teknologirådet kommet med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre borgernes rettigheder, og det må ministrene forholde sig til, siger Anne Baastrup.

På længere sigt ønsker Anne Baastrup også at få justitsminister Lene Espersen (K) på banen, da mange af de anbefalede lovændringer berører hendes område.

Rapporten fra Teknologirådet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre juraprofessor Peter Blume og repræsentanter for Det Danske Institut for Menneskerettigheder og for landets kommuner.

I rapporten anbefaler arbejdsgruppen blandt andet, at borgerne skal have adgang til at se logfiler med oplysninger om, hvem der opretter, ser på, ændrer, videregiver eller modtager oplysninger om borgeren.

Endvidere anbefales det at ændre det væsentlighedskrav, som myndigheder i dag kan bruge til at hindre indsigt i forældede eller forkerte oplysninger.

- Jeg ønsker, at ministrene forholder sig til de konkrete forslag og oplyser, om de vil arbejde for at fremme dem, siger Anne Baastrup.

Relevante link

Teknologirådets rapport (PDF)
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p05_rapport_digital_forvaltning.pdf

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job