Danfoss har inden for det seneste år kørt en snabel i stilling, der per automatik suger data fra systemerne i koncernens divisioner og datterselskaber over hele verden.
Snabelen er en udløber af, at administrerende direktør Jørgen Mads Clausen for et par år siden iværksatte et projekt, der skulle kunne forudsige top- og bundlinje i koncernen.
Prognoserne på top- og bundlinje ville han have baseret på historiske data som et alternativ – og støtteværktøj – til de mere subjektive budgetter.
Det var bare én af de cases, som eksisterende og potentielle kunder i SAS Institute i dag fik præsenteret på det årlige SAS Forum i Danmark.
Arrangementet fandt sted for 19. gang og i dag i Falconer Center på Frederiksberg – faktisk er det endnu, mens disse ord bliver skrevet, i fuld gang. Det afsluttes med en buffet og mere social omgang i aftentimerne.
Hele formiddagen og eftermiddagen har der været, og bliver der, afholdt en række seminarer og workshops for de godt 600 tilmeldte.
Jungle af data
Indlægget med Danfoss-casen lige efter frokost, fremlagt af projektleder Charlotte Dyhr fra den sønderjyske koncerns hovedkvarter, var noget af et tilløbsstykke.
Prognoseværktøjerne – hvis SAS da ellers selv har haft dem i brug – havde klart undervurderet interessen.
Adskillige tilhørere måtte ufrivilligt lade frokosten sætte sig, mens de selv måtte overvære indlægget stående.
Til gengæld fik de et engageret indlæg, hvor Charlotte Dyhr fortalte om erfaringerne med at opbygge et intelligence-system i en verdensomspændende og kompleks organisation, som Danfoss er.
Charlotte Dyhr fortalte blandt andet om navigationen gennem de nærmest uoverskuelige datamængder.
- Det er en jungle at komme igennem alle de data, sagde hun.
Derfor er det også absolut nødvendigt at automatisere indsamlingen, så man frigør ressourcerne til analysen, påpegede Charlotte Dyhr.
Startet i Excel
Danfoss har været vidt omkring med at undersøge mulige sammenhænge med rådata, og hvordan koncernen udvikler sig på top- og bundlinje.
For eksempel har man undersøgt, om vejret har indflydelse på afsætningen af kølediske. Giver en hedebølge flere nedbrud og ekstra behov for nye køleelementer, har Danfoss spurgt sig selv.
- Det har ikke været muligt at fastslå en statistisk sammenhæng, fastslog Charlotte Dyhr.
Danfoss er oprindelig startet med at bygge modellerne til prognoseværktøjet i Microsoft Excel.
Senere har man hos Danfoss, ikke overraskende for det forum, der var samlet i dag, valgt løsninger fra SAS Institute i den videre proces.
Indtil videre og halvandet til to år efter projektstart benyttes værktøjet alene til prognoser for top- og bundlinje, som det først var intentionen.
Oplysninger som topledelsen blandt andet kan bruge til at sammenligne med budgetterne fra de mange mellemledere i koncernen - og dermed give et mere kvalificeret med- og modspil.
Men med mere erfaring med systemet vil der være mulighed for at anvende værktøjet strategisk – for eksempel til at forudsige konsekvensen af kampagner, frasalg og opkøb.
Men det kræver nok fem til otte års erfaring og udbygning af systemet, vurderede Charlotte Dyhr.
