Windows og Office flytter på internettet

Microsoft har lanceret en ny webbaseret Windows Live-tjeneste, som giver adgang til blandt andet e-mail og antivirus. En tilsvarende Office Live kommer i 2006.

Softwaregiganten Microsoft gør klar til at udnytte internettet bedre med lanceringen af en række nye webtjenester, som skal supplere Microsofts kerneprodukter Windows og Office.

I første omgang er en beta-version af Windows Live åbnet for offentligheden.

Den vil ifølge Microsoft blive fulgt af en tilsvarende Office Live i begyndelsen af 2006.

Sidstnævnte vil gøre det muligt at dele dokumenter med andre brugere, ligesom det også vil give adgang til en række forretningsfunktioner specielt beregnet til små virksomheder med mindre end 10 ansatte.

Windows Live er åben for beta-test og indeholder blandt andet muligheden for at opbygge en startside med adgang til Hotmail, RSS-feeds og en lang række andet indhold.

Tjenesten byder også på sikkerhedsfunktioner. Blandt andet en indtil videre gratis internetbaseret virusscanner og guider, der hjælper med at optimere Windows.

Også bogmærker eller Internet Explorers Foretrukne kan nu gemmes på siden, så brugeren kan få adgang til dem på en vilkårlig Windows-pc.

Som del af beta-testen er også en ny webbaseret e-mailklient, hvor det er muligt at bruge træk-og-slip til at organisere e-mails.

Microsoft vil også gøre selskabets modstykke til Skype tilgængelig via en ny webbaseret version af beskedtjenesten MSN Messenger. Med den nye version bliver det muligt at foretage opkald til almindelige fastnet- og mobiltelefoner.

Den nye MSN Messenger får også indbygget nye funktioner til at dele filer med kontaktpersoner på tjenesten.

Flere af de nye funktioner i Windows Live vil kræve installation af software på selve pc'en, men det vil være software, som kræver en internetforbindelse for at få den fulde værdi.

Lige siden lanceringen af Passport har Microsoft talt om migreringen af tjenester fra klient til web, og selvom talen er blevet forstærket gennem .Net, så har det hidtil været konkurrenter som Google, der har ført visionen ud i livet.

Microsoft har dog ikke været helt tilbage holdende med webbaserede tjenester. Selskabet har således allerede lanceret mødetjenesten LiveMeeting, ligesom Windows Update og Xbox Live er eksempler på webbaserede Microsoft-tjenester.

http://www.live.com/

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job