Sony-kopisikring kan misbruges til Warcraft-snyd

Sonys software til kopisikring af nye musikcd'er kan misbruges til at skjule snydeprogrammer, så de ikke kan spores i online-rollespillet World of Warcraft.

Pladeselskabet Sony BMG's omstridte kopisikring, som findes på visse cd-udgivelser, kan misbruges til at omgå den software, som onlinerollespillet World of Warcraft benytter til at modvirke snyd i spillet. Det skriver Security Focus.

Sonys kopisikring installerer et program, som kan bruges til at skjule software, som kører på systemet.

Den såkaldte rootkit-teknik har Sony taget i brug for at forhindre køberne af cd'erne i at tage kopier ved hjælp af Windows-pc'er.

Kopisikringen kom i sidste uge i modvind, fordi den skjulte software dels kan gøre systemet ustabilt, hvis man forsøger at fjerne det igen, og dels kan rootkittet udnyttes til at skjule andre programmer.

Det er netop det, der kan give problemer for World of Warcraft, skriver Security Focus.

Rootkit på Sony-cd'er

En spiller kan således anskaffe sig et rootkit ved at købe en kopibeskyttet cd fra Sony BMG. Derefter kan han skjule programmer, der kan bruges til snyd i spillet, ved hjælp af rootkittet.

World of Warcraft er nemlig beskyttet med et særligt program, som overvåger de aktive processer på systemet. Hvis programmet, der kaldes Warden, finder en proces, der tilhører et snydeprogram, lukkes brugerens konto.

Men rootkittet fra Sony kan netop bruges til at skjule processer, så Warden-programmet ikke kan se, at der kører et snydeprogram på systemet, skriver Security Focus.

Udgiveren af World of Warcraft, Blizzard Entertainment, har forsøgt at slette debatindlæg på spillets hjemmeside, hvor spillere har gjort opmærksom på problemet.

Kritikken af kopisikringen har fået Sony BMG's leverandør af softwaren, First 4 Internet, til at frigive en opdatering, som fjerner rootkit-funktionen fra kopisikringen.

Sony og Blizzard er iøvrigt konkurrenter på markedet for onlinespil, hvor Sony har Everquest I og II samt Star Wars Galaxies, der konkurrerer med Blizzards World of Warcraft.

World of Warcraft har været på markedet i omkring et år og havde i august fire millioner betalende brugere på verdensplan ifølge Blizzard.

Største spiludgiver målt på samlet antal spillere er dog sydkoreanske NCsoft, som står bag spillene Lineage, Lineage II, Guild Wars og City of Heroes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere