Microsoft frigiver ny Windows Vista-beta

Microsoft har frigivet endnu en betaversion af selskabets kommende version af Windows. Samtidig har Microsoft også frigivet en ny testversion af serverudgaven.

Microsoft har frigivet en ny halv-åben betaversion af den kommende Windows Vista. Samtidig har selskabet også udsendt en ny betaversion af server-versionen af "Longhorn".

Den nye betaversion af Windows Vista er et såkaldt Community Technology Preview, hvilket vil sige at omkring en halv million softwareudviklere og andre, der er tilmeldt Microsofts tekniske websteder, vil kunne få adgang til betaen.

Stor version til februar

Den næste store betaversion er sat til frigivelse i februar og vil ifølge Microsoft være en så godt som færdig udgave af Windows Vista.

Den færdige version af Windows Vista skal afløse Windows XP, der kommer til at have været på markedet i fem år, når Windows Vista udkommer i andet halvår 2006.

Microsoft har også frigivet en ny testversion af serverudgaven, der indtil videre lever videre med det gamle kodenavn Longhorn.

Denne betaversion af Windows Server Longhorn er dog kun tilgængelig for en lukket kreds af betatestere, skriver magasinet eWeek.

Windows Vista indeholder nu en række nye funktioner i forhold til tidligere betaversioner, skriver VNUnet.

Blandt andet er Microsofts antispywareprogram nu opdateret og omdømt til Windows Defender.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory