Microsoft spår gennembrud for tv over IP i år

Tv over internettet vil for alvor begynde at blive et tilbud til et bredt publikum i løbet af 2006, forudser Microsoft, der tidligere har måtte indkassere skuffelser på området.

Softwaregiganten Microsoft forudser, at tv via internettet, IPTV, vil få sit kommercielle gennembrud i anden halvdel af 2006, hvor mindst fire teleselskaber vil lancere tjenester til et publikum på hundredtusindvis af kunder.

Forudsigelsen kommer efter en række skuffelser i 2005, hvor flere teleselskaber, der afprøvede Microsofts software til IPTV, valgte at udsætte kommercielle lanceringer eller helt faldt fra projektet.

Indtil videre er det eneste teleselskab, der har en større udrulning af Microsofts IPTV, den amerikanske telegigant Verizon.

Andre selskaber som Swisscom og AT&T har teknologien, men kun med få hundrede til et par tusinde brugere.

Inden udløbet af 2006 forventer Microsoft imidlertid at både disse selskaber og BT Group vil have udbredt tilbuddet til et stort antal kunder.

- Anden halvdel af 2006 er der, hvor udrulningen virkelig vil begynde at tage fart, siger Ed Graczyk, marketingchef for Microsoft TV.

Blandt fordelene ved tv over IP er først og fremmest muligheden for at bygge det sammen med andre IP-baserede tjenester som eksempelvis IP-telefoni.

Analysefirmaet The Diffusion Group vurderer, at der i 2007 vil være 8,9 milloner abonnenter til IPTV på verdensplan. Analytikerne forventer, at det tal vil være vokset til 37,8 millioner i 2010.

Teleselskaberne skal dog ikke forvente, at tjenesten vil skaffe dem nye kunder. Microsoft forventer, at det i begyndelsen primært vil være eksisterende kunder, der vælger at opgradere eller får særlige tilbud, som vil tilmelde sig IPTV-tjenester.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

KMD A/S

Senior Java Developer

Københavnsområdet

Everllence

Senior Embedded Software Engineer

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Sales Coordinator

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job